Man er vel lidt kulturelle

Vores højtelskede nordmand, Miriam, har været en tur i Norge for at tage nogle eksamener, så vi har måttet underholde os selv i en hel uge! Men der er nok af ting at lave, og her er lidt billeder fra to ting, vi har fået tiden til at gå med.

En dag, på vej i kirke, lå der en flyer på jorden - en reklame for et universitets opsætning af Les Misérables - og da entréen kun kostede 75 danske kroner, ville vi da ikke gå glip af det!

Sammen med Paola og Joel venter vi spændt på, at klokken bliver 19:00

Kl. er 18:50 og musikerne er ved at ankomme!
Peru i en nøddeskal!! Behøver vi sige, at det startede 45 min. for sent?

Det var en rigtig god oplevelse, og overraskede os positivt. Musicalen var naturligvis på spansk, så det var spændende at høre på et andet sprog. Og generelt var skuespillerne/sangerne gode, og historien er jo fantastisk, såå...! Se et lille bitte klip her. Videoen er desværre kun 20 sekunder, da man ikke kan uploade så store videoer, men vil I se mere, er der et lille link her til sangen "One Day More / Sale El Sol".

https://www.youtube.com/watch?v=maWKpKYrVek

Den anden ting, fandt sted i en kirke, der skulle opfriskes/males lidt før søndagens fælles-pinsegudstjeneste. Maleren havde brændt dem af, så de stod med et problem - så vi tog derop sammen med bibelskolen og nogle missionærer og arbejdede et par timer.

Gang i malerne!

Gården ryddes for mursten - "Lad os smide dem op på taget!!"

Arbejdstilsynet havde ikke godkendt særlig meget af det, der foregik!

Det begynder at se pænt ud!

Der skulle arbejdes en hel del, men resultatet blev da ganske godt! Og det var rart at kunne være til nytte og udføre noget fysisk arbejde for en gangs skyld (selvom de var lidt skeptiske ved, at overlade os trillebøren eller spaden - peruanske piger er nemlig ret så sarte)

*Står lige og ser til, at det bliver gjort ordentligt*

Ja, der SKAL 4 mand til det der...

Så konklusionen er, at vi har det rigtig godt! Og hygger med gode venner.

Hurra for 17. maj!

Endelig kom dagen, vi alle havde ventet på. NEJ! Ikke lillejuleaften, mors dag eller dagen, hvor Karina redte sit hår - men d. 17. maj (Norges nationaldag). Diverse nordmænd i Peru har ikke snakket om andet de sidste mange måneder, og eleverne på skolen har øvet dukketeater, tale, klaverstykke og sang i et stykke tid. 

Dagen startede kl. 9:30 (altså, den startede jo nok før, men.... ja, du ved, hvad jeg mener!) med sammenskuds-morgenmad på den norske skole. Alle respektive nordmænd var klædt i grå jakkesæt med slips (bortset fra kvinderne), og børnene var mere nuttede end nogensinde før i deres små nationaldragter. Altså, man bliver konstant overrasket over nordmændenes nationalfølelse, der bare er 200 % større end den almene danskers. I hvert fald viser de det mere...

Ingen norsk morgenmad uden "brun ost" og "bringebærsyltetøj".

En glad næsten-dansker og en glad dansker, som får lov til at
være med til Norges største begivenhed.

Sådan ser 17. maj-morgenmad ud.

Vi følte os ærligt talt lidt malplacerede, men nordmændene er jo *snøøøft* en del af vores dejlige missionær-familie hernede. Så vi takkede og bukkede mange gange for at få lov til at være med til at fejre, at Norge er uafhængigt og ikke længere en del af Danmark. (Altså, vi er jo også glade for, at vi slap af med dem!!!!)

Sympatiserende danskere.
Tjek lige de seje solbriller ud!

Programmet bestod først af fællessang (hvor vi til vores forfærdelse opdagede, at de danske missionærbørn kender den norske nationalsang bedre end den danske.) I det hele taget var det imponerende, hvordan de norske børn sang med på alle de fædrelandssange - de kunne dem jo næsten udenad! Vil godt vide, hvor mange børn, der kan skråle med af fuld hals på "Kong Christian stod ved højen mast" og "Jylland mellem tvende have".

Nationalsangen kan ikke synges siddende!

Så viste børnene deres fine skuespil med flotte dukker, de selv havde lavet, Skuespillet handlede om Norges fortid, og selvfølgelig handlede en af Tobias' (søn af The Leinums = danskere) replikker om, at Norge engang var sammen med Sverige og Danmark, men nu heldigvis er frit......

Ingen 17. maj uden lege for store og små! Der var sækkeløb, kartoffel-på-ske-i-munden-løb, kaste med hestesko osv. 

Ja, ja, jeg (Ester) blev nr. 3 i sækkeløbet og var 1 meter fra at vinde kartoffel-på-ske-i-munden-løbet, da jeg tabte den lige før målstregen :( Troede ellers, vi danskere lige kunne infiltrere dagen ved at vinde over nordmændene, men næh, nej...

Der var grillmad og et overdådigt kaffebord, der NÆSTEN (men kun næsten - der manglede kun ca. 17 "slags") mindede om et Sønderjysk Kaffebord. Så vi trillede hjem, hvilket var praktisk, da det går nedad hele vejen til lejligheden. 

Så det var vores første 17. maj, som blev fejret med succes. Ups, nu må vi ikke glemme 17. maj-optoget, der var festens højdepunkt!! Alle gik i flok med norske flag og råbte "Hurra for Norge", mens børnene gik foran med trommer og flotte, høje hatte. Så vi vadede rundt på arealet ved den norske skole og teologiseminariet, mens de intetanende peruanske studerende troede, vi var ved at invadere Peru. 

Her er en lille bitte video, der illustrerer, hvordan det så ud............

Regeringen vs. folket

Nogle gange "får man lov" til at opleve et land fra en helt ny side af - og for tiden ser vi en mere alvorlig og skræmmende version af, hvordan virkeligheden kan være her i Arequipa. Det er blevet besluttet, at der skal bygges en mine i et område ved kysten, der kaldes "Valle de Tambo". Stedet er stærkt præget af landbrug og kvægdrift, og en mine vil betyde enorme omvæltninger for samfundet der. Der vil komme meget forurening, minen vil gøre krav på store områder og nye veje, og de små byer vil blive "invaderet" af minearbejdere. Mange landmænd vil miste deres levebrød, og her er der ikke noget, der hedder "masser af økonomisk kompensation fra staten". Og DET finder folk sig ikke i. Der har været uroligheder ved kysten i lang tid, men nu er de nået til Arequipa. De sidste par dage har der været strejke; unge og gamle har demonstreret på gaderne, smidt store sten på vejen, lavet bål, marcheret, kæmpet mod politifolk og lavet alle mulige former for hærværk. Man kan spørge sig selv, om det er den rette måde at demonstrere på, men man forstår godt deres frustration. Især når man ved, der ikke er meget at gøre. 

NB: Bare rolig, vi har ikke taget de følgende billeder, vi har holdt os i fornuftig afstand fra uroen - selvom nogle af billederne er taget fra steder, der ligger mindre end 2 kilometer fra, hvor vi bor. 

Frustrationen er til at få øje på.

Præsidenten gør ikke det store...

Der udøves hærværk mod bl.a. butikker, der holder åbent
på trods af strejken.

I nogle af de små byer ved kysten bliver folk tvunget til at demonstrere, selvom de egentlig helst vil holde sig fra det. En dreng fra kirken i Mollendo er kommet til skade ved en demonstration, men heldigvis ikke alvorligt.

Det er helt surrealistisk, at disse veje normalt er fulde af travle
mennesker og biler. 

"Den landsby, der forsvarer sin jord, er ikke terrorist."

Problemerne har allerede resulteret i flere døde.

Vi ser politi mange steder i gaderne for tiden,

Det er frygteligt trist at opleve dette, og vi kan kun være glade for, at vi i Danmark har et demokrati, der i hvert fald fungerer MEGET bedre end det hernede. Præsidenten har udråbt 60 dages "våbenhvile", hvor der skal forsøges at finde en løsning, men jeg tror ikke, der er mange, der har de store forhåbninger - de ved, hvor korrupt alt er. Når der er penge at finde, går det ud over naturen og bønderne, og sådan er det!

De kristne peruanere, vi er venner med, skriver konstant statusopdateringer på facebook, hvor de opfordrer til bøn - for det er et våben, der ikke fører vold og ødelæggelse med sig, tværtimod. Så lad os stå sammen i bøn for det peruanske folk og de problemer, de går igennem!

Vær med til at bede om:
- At der må kunne findes en løsning, selvom det virker meget urealistisk at gøre alle tilfredse.
- At volden må stoppe! At der ikke må komme flere dødsfald og sårede på nogen af de to kæmpende sider.
- At den frygtelige korruption må ophøre, og at der må komme politikere til magten, som faktisk er kompetente og lytter til folket.
- At Miriam (nordmand) må komme sikkert til lufthavnen i morgen, og nå flyet til Norge til tiden  - det er ikke en selvfølge, sådan som tingene ser ud lige nu.
- At de landmænd som allerede HAR mistet mange afgrøder på grund af diverse strejker og transportproblemer må kunne klare sig økonomisk på trods af store tab.

El sabor de Perú # 1

Velkommen til Esters nye madprogram - "El sabor de Perú" (smagen af Peru), hvor jeg (Ester) inviterer to dommere ind i studiet (Karina og Miriam) for at smage på nogle eksotiske madvarer fra Peru. "Dagens ret" er 4 frugter købt på markedet: Membrillo, lúcuma, tuna og papaya Arequipeña. 

Følg med, når de hårde dommere Karina (K) og Miriam (M) giver deres dom.... De bedømmer smag, udseende og konsistens.

MEMBRILLO:  (40 centimos = ca. 90 øre)

Førstehåndsindtryk: Den minder mistænkeligt meget om den danske "kvædefrugt". En tur på google translate bekræftede dette. Øv, så var den ikke så eksotisk alligevel... Men pyt!!

M: Jeg får jo frysninger af konsistensen! Man bliver lidt tør på tungen, men den er heller ikke moden. Smagen er god. Frisk med lidt syrlig smag.

K: Den smager som æble. Lidt sur.

M: Udseendet er kurant (betyder "middelmådig" ifølge den selvudnævnte frugtekspert - måske er det norsk). 

K: Den smager som æble.

M: Jeg er lidt i tvivl. Vi kommer nok til at smage det, der er værre (tænker på lúcuma).

K: Den smager som æble.

Min vurdering: Den ville smage meget bedre, hvis den var moden!!

DOMMERNES DOM: 

K: 7 ud af 10

M: 6 ud af 10

E: 4 ud af 10 

LÚCUMA:   (1 sol = ca. 2 dkr.)

Førstehåndsindtryk: Vi kender lúcumaen fra milkshakes og is (peruanernes yndlings-is-smag OVER vanilje og chokolade!!) Den fungerer vildt godt i disse ting, men vi har hørt, den ikke skal spises "bare sådan". Og hvorfor ligner stenen en kastanje?

K: Hvorfor har du taget en avocado og farvet den gul indeni? Der er måske en grund til, at den hedder "Lokum-a". Hahahaha....

M: Farven er ikke tiltrækkende, den ligner en gammel mands hånd... Lugten er god!

K: Ad, den smager sikkert af kaffe. 

M: Dejlig konsistens, den er blød som en kat. Der er dog ikke så meget smag.

K: Den smager jo mega godt. Bare sukker på, og så er det jo en is! 

M: Jeg havde nok ikke spist en hel.

K: Det havde jeg! Det er bare at guffe i sig!

M: Den er god i milkshake!!

Min vurdering: Overraskende god smag, jeg havde troet, den var uspiselig. Namme nam! Jeg spiste næsten resten af frugten bagefter, Den er dog lidt besværlig at spise, da skrællen er meget tynd. Men konsistensen minder om noget, der ikke skal spises.

DOMMERNES DOM:

K: 7

M: 5

E: 8

TUNA (kaktusfrugt):   (50 centimos = ca. 1 dkr.)

Førstehåndsindtryk: Vi har set mange af dem på kaktusserne rundt omkring, f.eks. i Colca. Har fået at vide, de smager vildt godt, så forventningerne er høje.

M: Hvor er det spændende at spise kaktus, det har jeg aldrig prøvet før! God konsistens!!

K: Kan jeg få en mere?

M: Uhm. Det trækker dog ned, at man skal tygge i en masse små kerner, det ødelagde smagsoplevelsen lidt. Men godt, at de ikke stikker, tak for det, Tuna!

K: Den smager lidt af kiwi. Jeg elsker kiwi!

Min vurdering: Lækker smag, men ærgerligt med kernerne indeni, de er lidt drøje for kindtænderne.

DOMMERNES DOM: 

K: 10

M: 8

E: 8

PAPAYA AREQUIPEÑA:  (70 centimos = ca. 1,5 dkr.)

Førstehåndsindtryk: Den ser nuttet ud og ligner en blomst, når man skærer den over. Det trækker op! Dog ser den ikke ud til at have meget med papaya at gøre. Den er mindre og gulere.

M: Hvad er det brune? Det ligner noget, Ester har spyttet op. Ad, konsistensen er som slim, som åler sig gennem gaflen. Det lugter af bræk.

K: Det vil jeg ikke smage! FØJ, det stinker.

M: Ikke så vældig værst... Men kuglerne brænder som chili.

K: Lugter af bræk. Ligner bræk. 

M: Det har jeg sagt.

Min vurdering: Ikke nogen fornøjelse! Vi spiste det, der var indeni og ikke selve "kødet", som man gør ved papaya - måske gjorde vi det forkert, men intet ved frugten smagte godt...

DOMMERNES DOM:

K: 3

M: 3

E: 2

Så konklusionen er, at kvalitet ikke behøver koste en formue. Tunafrugten var næst-billigst og var bedst i test. Papayaen var virkelig dårig og kan ikke anbefales, men de andre skal prøves!

Det travle volontørliv

Er blevet gjort opmærksom på manglende opdatering på bloggen - perdón, perdón, perdón. Men altså, selvom vi måske har givet lidt udtryk for det, er det altså ikke bare sus og dus og fritid at være udsendt som volontør - vi har også travlt en gang imellem, og den foreløbne uge har nok været et af de tidspunkter. Men nu skal I nok blive opdateret. Det bliver dog lidt kort formuleret, da vi har lavet ganske meget.

- Holdt pizza-dag med ungdomsklubben. Her ses resultatet og nogle af de stolte bagere.

Holdt "fortæl-en-vits-dag" i ungdomsklubben. Ester var en af de 3 vindere for bedste vits.

Men den var også kristen, og præsten var dommeren, sååå...

Her er Karinas vits (min var for lang til, at jeg gad skrive den)

Hvorfor gider nordmænd ikke lege gemmeleg?

- Fordi der ikke er nogen, der gider finde dem!

RIGTIGT rugbrød med leverpostej og syltede agurker = FANTASTISK!

Agurkerne var dog mere saltede end en saltfisk, så de smagte virkelig ringe.

Men... bedre end ingenting.

Spist ude med alle danskerne. Hagesmækken skyldtes, at vi spiste mad fra varme lavasten, så det spruttede lidt op på os. Kristine Bodilsen er altså ikke normalt en del af "danskerne" herude, men hende og Carsten var med ude at spise i anledning af missionærkonferencen.

Karina og jeg valgte denne salat med mango, asparges, rejer, gedeost og artiskok. 

Vi har passet Leinums "4 guldklumper", hvilket bød på "skovtur" hen til parken, gemmeleg og sved på panden :D

Hov, jeg kom til at købe garn, da der var udsalg... Her er 146 nøgler, intet mindre!

Svømmehal med skolen, hvor Karina boltrede sig i vandet og hyggede med børnene.

Jeg legede livvagt på behørig afstand...

Fodboldturnering på SETELA, hvor vores hold fra kirken vandt.

Sikkert på grund af den fantastiske opbakning. 

Familiemøde med missionærerne. 

Jeg holdt time om "den fortabte søn", og her synger vi "Syndens mange sorte pletter"

med fine hjerter til, som Tobias og jeg lavede i dansk.

Og så har vi været på "retiro", som er en slags retræteweekend for de unge ledere i kirkerne rundt omkring. Thomas og Mathilde var ansvarlige, og vi fik leget en masse, hygget, sunget og hørt nogle gode oplæg om konfrontation af problemer samt hvordan vi kan skabe vækst i kirkerne og forbedre fællesskabet der.

Vi spillede "Meier" til den store guldmedalje, da Rolf har lært bibelskoleeleverne det. Desværre var de alt for gode, og da vi spillede med straf til taberne, skylder vi nu både kage og 2 x middag. Og skiltet i min pande skyldes også en straf...

Vi har fået en maskot, Selleri-Søren. Da ingen kan lide selleri, kan man lige så godt bruge det til at lave søde maskotter. 

Selleri-Søren og Miri kommer godt ud af det med hinanden.

A propos den kære nordmand, er hun ikke altid lige klog. Vi hørte nogle underlige lyde fra køkkenet, hvor Miri var i gang med at SKÆRE skræl af en FROSSEN banan, fordi hun ville lave smoothie.

Foreslog, at hun eventuelt næste gang kan skrælle bananen FØR hun putter den i fryseren = lidt lettere!

Haft bibelskolen på besøg, hvor vi lærte dem at spille rundbold + vi legede forskellige andre lege og spiste en masse kage :D

Uuuj, hvor hun løber ;)

Til sidst et lille glimt fra fodboldturneringen....