lørdag den 9. maj 2015

El sabor de Perú # 1

Velkommen til Esters nye madprogram - "El sabor de Perú" (smagen af Peru), hvor jeg (Ester) inviterer to dommere ind i studiet (Karina og Miriam) for at smage på nogle eksotiske madvarer fra Peru. "Dagens ret" er 4 frugter købt på markedet: Membrillo, lúcuma, tuna og papaya Arequipeña. 

Følg med, når de hårde dommere Karina (K) og Miriam (M) giver deres dom.... De bedømmer smag, udseende og konsistens.




MEMBRILLO:  (40 centimos = ca. 90 øre)

Førstehåndsindtryk: Den minder mistænkeligt meget om den danske "kvædefrugt". En tur på google translate bekræftede dette. Øv, så var den ikke så eksotisk alligevel... Men pyt!!

Membrillo

M: Jeg får jo frysninger af konsistensen! Man bliver lidt tør på tungen, men den er heller ikke moden. Smagen er god. Frisk med lidt syrlig smag.

K: Den smager som æble. Lidt sur.

M: Udseendet er kurant (betyder "middelmådig" ifølge den selvudnævnte frugtekspert - måske er det norsk). 

K: Den smager som æble.

M: Jeg er lidt i tvivl. Vi kommer nok til at smage det, der er værre (tænker på lúcuma).

K: Den smager som æble.

Min vurdering: Den ville smage meget bedre, hvis den var moden!!

DOMMERNES DOM: 
K: 7 ud af 10
M: 6 ud af 10
E: 4 ud af 10 





LÚCUMA:   (1 sol = ca. 2 dkr.)

Førstehåndsindtryk: Vi kender lúcumaen fra milkshakes og is (peruanernes yndlings-is-smag OVER vanilje og chokolade!!) Den fungerer vildt godt i disse ting, men vi har hørt, den ikke skal spises "bare sådan". Og hvorfor ligner stenen en kastanje?



K: Hvorfor har du taget en avocado og farvet den gul indeni? Der er måske en grund til, at den hedder "Lokum-a". Hahahaha....

M: Farven er ikke tiltrækkende, den ligner en gammel mands hånd... Lugten er god!

K: Ad, den smager sikkert af kaffe. 

M: Dejlig konsistens, den er blød som en kat. Der er dog ikke så meget smag.

K: Den smager jo mega godt. Bare sukker på, og så er det jo en is! 

M: Jeg havde nok ikke spist en hel.

K: Det havde jeg! Det er bare at guffe i sig!

M: Den er god i milkshake!!

Min vurdering: Overraskende god smag, jeg havde troet, den var uspiselig. Namme nam! Jeg spiste næsten resten af frugten bagefter, Den er dog lidt besværlig at spise, da skrællen er meget tynd. Men konsistensen minder om noget, der ikke skal spises.

DOMMERNES DOM:
K: 7
M: 5
E: 8


TUNA (kaktusfrugt):   (50 centimos = ca. 1 dkr.)

Førstehåndsindtryk: Vi har set mange af dem på kaktusserne rundt omkring, f.eks. i Colca. Har fået at vide, de smager vildt godt, så forventningerne er høje.



M: Hvor er det spændende at spise kaktus, det har jeg aldrig prøvet før! God konsistens!!

K: Kan jeg få en mere?

M: Uhm. Det trækker dog ned, at man skal tygge i en masse små kerner, det ødelagde smagsoplevelsen lidt. Men godt, at de ikke stikker, tak for det, Tuna!

K: Den smager lidt af kiwi. Jeg elsker kiwi!

Min vurdering: Lækker smag, men ærgerligt med kernerne indeni, de er lidt drøje for kindtænderne.

DOMMERNES DOM: 
K: 10
M: 8
E: 8



PAPAYA AREQUIPEÑA:  (70 centimos = ca. 1,5 dkr.)

Førstehåndsindtryk: Den ser nuttet ud og ligner en blomst, når man skærer den over. Det trækker op! Dog ser den ikke ud til at have meget med papaya at gøre. Den er mindre og gulere.


M: Hvad er det brune? Det ligner noget, Ester har spyttet op. Ad, konsistensen er som slim, som åler sig gennem gaflen. Det lugter af bræk.

K: Det vil jeg ikke smage! FØJ, det stinker.

M: Ikke så vældig værst... Men kuglerne brænder som chili.

K: Lugter af bræk. Ligner bræk. 

M: Det har jeg sagt.

Min vurdering: Ikke nogen fornøjelse! Vi spiste det, der var indeni og ikke selve "kødet", som man gør ved papaya - måske gjorde vi det forkert, men intet ved frugten smagte godt...

DOMMERNES DOM:
K: 3
M: 3
E: 2






Så konklusionen er, at kvalitet ikke behøver koste en formue. Tunafrugten var næst-billigst og var bedst i test. Papayaen var virkelig dårig og kan ikke anbefales, men de andre skal prøves!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar