Efterårsferie fortsat

Så har vi været på eventyr! Mandag stod vi på en bus uden at ane, hvor den kørte hen. Det viste sig at blive ganske interessant, og vi kom længere og længere op i bjergene, indtil vi nåede endestationen - et lille bord ude i ødemarken. Eller.... næsten. Der var i hvert fald ikke mange huse, og dem, der var, lignede i hvert fald ikke dem inde i byen. Vi mødte langt flere omstrejfende hunde end mennesker, hvilket i sig selv var grund nok til at vende tilbage, men vi slap for bid og rabies for denne gang.

Endestation... så er det ud af bussen!

Hvor er vi henne??

Er vi på vej op til vulkanen?

Hey, ligner det ikke juletræer ude i siderne?

Udsigt over Arequipa.

Undervejs spiste vi vores medbragte madpakker, selvom der dog var rig mulighed for at spise en dejlig middag på den lokale restaurant, der havde marsvin på menuen. Det bliver en anden gang... Det var spændende at se en anden del af byen, hvor kulturen er endnu mere fremmed og uvant. Husene var meget små og sandfarvede, og vi kunne høre lyde fra grise, høns, (behøver vi nævne hundene??), og Karina så også en kalkun!

På tilbagevejen tog vi den samme bus, men det var ikke ensbetydende med, at den kørte samme vej tilbage, så pludselig var vi ved endnu en endestation - i den anden ende af byen, der var næsten lige så øde. Men hjem kom vi da, og så havde vi også kørt nok med bus den dag.

Tirsdag tog vi på markedstur i nærheden af, hvor vi bor. Vi har desværre ikke billeder derfra, da det virker lidt for turist-agtigt at gå og tage billeder af grønsagssælgende damer. Men det er altså en oplevelse at være på markedet her! Du kan købe alt fra grisetæer (en tier pr. styk) til hjemmesyede forklæder. Og det er så billigt, at man må knibe sig selv i armen for at forstå det. Så vi gik shop-amok i grønsager og erhvervede os bl.a. agurker og gulerødder til 2 kr. pr. kilo og kartofler til 1 kr. kiloet!! Men selvom prisen ikke er at foragte, varer det nok en del tid, før vi har mod på at købe kød fra et markede, hvor grisehoveder og plukkede høns hænger og dingler fra bordene, kun 1 meter fra, hvor der sælges tomater... Blodsporene på gulvet hjælper heller ikke på lysten, for ikke at snakke om fluerne... Men det er en kulturel oplevelse, og der er meget at se på.

Så er der handlet ind! Prisen lå på omkring 40 kr. for alt dette!

Dans er en stor del af kulturen, og da vi skal opføre en dans i ungdomsklubben til kirkens jubilæum, tænkte jeg, det var på sin plads at få lært et par få dansetrin. Så jeg blev inviteret "ud at danse" med en pige fra kirken, selvom det dog var med en vis portion tøven. Karina tilbød at tage med og agere fotograf, men det kunne jeg dog ikke se nødvendigheden i. Vi tog ind til centrum, hvor der var et sted med diverse aktiviteter; kæmpe fitness-center og forskellige sports-dansehold (egentlig ligesom zumba, bare en latinamerikansk version). Dansen bestod så i, at der stod en instruktør på en scene og dansede, og så gjorde mængden af omkring 100 unge bare det samme. "Bare" det samme... Det er vist unødvendigt at påpege, at dette ikke var simpelt. Jeg har aldrig været en zumba-person, og jeg vil vove at påstå, dette var meget sværere. Men sjovt var det!!

Ellers nyder vi at slappe af; i dag skal vi øve med ungdomsklubben på numrene, vi skal fremføre til jubilæet, hvor vi både skal spille teater, synge og selvfølgelig.... danse.