lørdag den 18. oktober 2014

Så tæt på - og så alligevel ikke...

Siden torsdag har vi været på et meget intensivt kursus i evangelisation blandt børn. Nogle af jer har måske hørt om Cycas, der er en verdensomspændende organisation, som arbejder med at evangelisere på børnehøjde, og det tager de rundt og holder kurser i. I går var kurset i 12 timer, så vi var lettere trætte, da vi kom hjem. Der var dog ikke noget kursus for Karina, som måtte blive hjemme i sengen. Øv. Men hun er bedre nu! Kurset bestod af forskellige oplæg, videoer, opgaver og en hel masse lege. Det var fint at være med til, men skal jeg være 100% ærlig (og det ser I vel helst), var det lidt for pædagogisk. Nu er jeg heller ikke den mest pædagogisk anlagte person... Men vi fik snakket med flere af deltagerne, så det var jo dejligt.

Ærter skal der til. Og da man ikke køber frosne ærter...
...skal de pilles!

Dårlig billedkvalitet, men et lille indblik i kurset,
hvor ca. 40 deltog.

Med disse kursus-bluser kunne vi godt ligne
det peruanske kvindelandshold i volley, ikke??

Da vi kom hjem, oplevede vi det, som titlen refererer til. Vores taxa måtte holde i kø uden for vores villakvarter, og da vi nysgerrige bevægede os derhen, så vi en kæmpe folkemængde og et grande orkester. Nogle mænd bar på en slags vogn med et stort billede af jomfru Maria, lys og blomster i massevis. Forrest gik en helt hvidklædt præst, og foran ham var der en slags fanebærer, hvor fanen igen var et helgenbillede. Langs hele ruten rundt om boligblokkene var der levende lys, og undervejs standsede optoget flere gange for at spille musik, synge, høre præsten messe og fyre en masse fyrværkeri af. Vi forstod aldrig, hvad der foregik, men det stod i hvert fald klart, at det var en slags katolsk ceremoni. Derfor titlen. Man kan ofte tænke, at katolicismen måske ikke er så langt fra det, vi tror på; vi tror jo trods alt begge på Gud, ikke? Men de store billeder af jomfru Maria vidner om, at de er i en lidt anden retning, en forkert retning. Det var egentlig lidt skræmmende, og når man oplever sådan noget, går det op for en, hvorfor der er missionærer i Peru.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar