Tur til kysten DEL 2

Lad os fortsætte, hvor vi slap... Med et lille fint billede fra stranden. Vi har ikke tal på, hvor mange billeder, vi stillede op til, og her er så ét af dem.

Men alt har en ende, også nytårslejren. Det betød dog ikke, at vi fluks vendte næsen hjem mod Arequipa, for vi skulle blive på lejrpladsen og hjælpe familien Valero, som bor der.

Sovesalene på lejrpladsen.

Som I kan se, får man hurtigt mange venner efter sådan en nytårslejr...

Vi kom hurtigt ind i varmen hos familien, der er meget åben og vant til at have volontører boende. Første dag slap vi for at arbejde og tog i stedet ind til Mollendo for at se på optoget i forbindelse med byens jubilæum.

Massevis af skønhedsdronninger vinkede fra deres
smukke vogne.

Både børn og voksne dansede til den store guldmedalje.

Vi var hos familien fra d. 3-8. januar og nåede at få slæbt grene, rengjort toiletter (hvilket går ud på at hælde 70 liter vand ud på gulvet og så fjerne det med koste) og malet diverse ting, der skulle males. Men der var også rigeligt med tid til at slappe af, og vi brugte den flittigt.

Det er ikke dumt at tage en bog med på stranden.

Pancha er kun få dage gammel, og hendes mor vil ikke have hende,
så vi måtte give hende mælk med en sutteflaske.

En aften gik vi langs stranden til Mejía, hvilket var en smuk oplevelse, der både bød på pelikaner, uidentificerbare fugle, fiskere med rødspætter, issælgere og alt for mange krabber.

Karina mener, den ultimative frihedsfølelse opnås
ved at gå med bare tæer i strandkanten.

Ej, men det er jo lige til et postkort!

Så er vi nået til Mejía - en rigtig turistby.

Is med smag af lime og tumbo (en eller anden frugt) til kun 7 kr.

Der er noget fredfyldt og unikt over at befinde sig så tæt på havet - uden internet eller andre forstyrrende elementer (bortset fra små børn) og bare indånde naturen. Det var også spændende at bo hos en peruansk familie og være en del af deres hverdag, og de var ivrige efter at fortælle en masse om kulturen. Vi fik bl.a. at vide, hvorfor peruanere ikke har så godt et forhold til tiden, da de sætter menneskelige relationer over den og ofte også over loven. F.eks. er det ulovligt at være flere end 5 personer i en bil, men hvis man møder nogle på vejen, der har brug for et lift, siger man ikke nej, for de kunne jo være fremtidige venner.

Vi maler busskur.

Familien Valero består af 3 generationer, og sønnen Diego og hans kone og datter tog os med på en lille guidet tur i Mejía, da han er meget passioneret inden for byens historie og gerne vil lave en rute for turister, så de lærer byen at kende - og ikke kun stranden og isboderne, som er det, turisterne kommer der for.

Diego viser os, at der er indgraveret figurer i stenene - en slags
hulemalerier, kan man vist godt kalde dem :)

Peruanere er ikke vant til at bage, så de ville vældig gerne have, at vi lavede cookies til dem - mens de så på, så de kunne lære det. Vi lavede også aftensmad den ene dag, der bestod af løgsuppe og pandekager med is (ja, ja, det er ikke så mærkeligt, som det lyder...)

Vi vender tilbage til kysten om nogle dage - med massevis af toiletpapir og drikkevand, for det er nu ikke det, der er mest af. Det er jo nogle lidt andre forhold, end vi er vant til i Danmark, men det er vildt spændende at opleve en ny kultur, hvor varmt vand i badet ikke er en selvfølge, og hvor der er plads til al husets porcelæn og service på køkkenbordet ved siden vasken. 

Til slut har vi nogle bedeemner:

- Bed for de unge, der deltog på nytårslejren. Der var flere ikke-kristne med, og man kan håbe, de har fået noget vigtigt med hjem fra bibeltimerne og har lyst til at fortsætte i en ungdomsklub.

- Bed for kirken i Mejía, som vi besøgte. Midlerne er meget få og pengene små, men menigheden virker som et dejligt sted, hvor der er plads til unge og gamle. Kirken har ikke råd til at have en præst ansat, hvilket betyder, man skiftes til at prædike, og det er ikke uden problemer, at man ikke har en 'leder'. 

- Bed for familien Valero og tak for deres gæstfrihed og åbenhed. Det er dejligt at møde mennesker fra en anden kultur, der brænder for Jesus og for at gøre hans arbejde.