De sidste dage har vi tilbragt i Mejía på lejrpladsen ved kysten, hvor vi deltog i nytårslejren for unge. Det var en interessant oplevelse, der bød på masser af nye venskaber og skønne øjeblikke, og selvom et billede siger mere end 1000 ord, er det svært for jer, kjære læsere, at få et indtryk af vores oplevelser, men vi prøver alligevel!
Nedenunder ses 5 smukke unge mennesker (vi har lært at fedte for nordmænd, for de er millionærer hele bundtet), som kom hele vejen fra det store, kolde Norge, for at hænge ud med os (sådan cirka... de skulle også se en masse andre ting.)
Hula-kransene skyldes aftenens Hawaii-tema. |
Vi tilbragte ganske lang tid på stranden, hvor vi badede, spillede fodbold, slappede af, skrev seje ting i sandet som "Jensen" og flashede kridhvide ben. Her vil Karina protestere, da hun mener, hun har fået rigtig meget farve og næsten kan forveksles med en peruaner.
Strandfodbold med den peruanske gentleman-regel: Kun piger må score. |
Hvis det er gået nogens næse forbi, ELSKER peruanerne at lege...
Der var dog også plads til seriøsitet og nogle gode bibeltimer, og vi fik også sunget en hel masse! Alt i alt var det godt arrangeret og en dejlig oplevelse.
Vi ved ikke helt, hvad de laver. En dans af en art... |
Næææh.... en smuk strand! |
Tydeligt bevis på, at danskere er mere fotogene end nordmænd... |
Vi har ikke tal på alle de billeder, vi har stillet op til! |
Hov... der var en sæl! |
Og med denne hæsblæsende slutning stopper vi DEL 1... I morgen tager vi til bjergene, så I må vente lidt på DEL 2. Men vi kan afsløre, at vores hovedpersoner kommer ud for store problemer, da vandbeholdningen slipper op, og da den grusomme sandhed går op for os: at der ikke er toiletpapir, og vi kun har 1 rulle med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar