Bedre sent end aldrig, ikke? :) Tiden er bare gået virkelig hurtigt, og nu er det jo snart 2015 (bare rolig, der er ikke en nytårstale på vej, den må dronningen sørge for).
Vi lar bare en liten hilsen gå ut til familien Voster, da vi har blitt fortalt, at flere av Miriams familiemedlemmer er ivrige lesere av bloggen. De er nu ikke så ille, nordmennene :) Gledelig jul og godt nyttår til dere! (Spor af google translate kan forekomme)
Men lad os nu blive i det norske, for vi var så heldige at holde jul med Miriams familie, som viste sig at være rigtig hyggelige. Vi håber ikke, de har noget imod at få et lille familiebillede på bloggen.
Juleaften startede dog lidt d. 20., da vi holdt jul med ungdomsklubben. Det var en interessant oplevelse, hvor vi gik rundt om juletræet, mens vi sang "Feliz Navidad", spiste æbleskiver og paneton, uddelte julegaver og hyggede os rigtig meget sammen.
![]() |
Dagens høst. Den kan endda sige "mæææh!" |
Og på selve d. 24. mødtes vi først til julegudstjeneste med alle missionærerne, og derefter var der risengrød til den store guldmedalje. Vi skulle selvfølgelig også gå rundt om juletræet, men vi var 60 mennesker, så træet blev hevet ud på fodboldbanen, hvorefter vi dannede 2 store rundkredse. Den havde vist ikke gået i Danmark (i hvert fald ikke uden at ende med en ordentlig gang forkølelse og klaprende tænder.)
Vores julemiddag blev serveret på restaurant "Rustica", og det smagte ganske godt (men mors mad er nu altså bare bedre.)
Hvis man bare lukker øjnene og bruger sin fantasi, kan det godt minde en lille smule om kalkun eller flæskesteg... |
Tiden gik med at lave lidt ekstra pynt til træet. |
Ser det ikke hyggeligt ud? |
Vi holdt juleaften i vores lejlighed, hvor vi sammen med Miriam og hendes familie legede lege, åbnede pakker, sang julesange og spiste en masse julegodter :)
Hils på mit søde marsvin, julegave fra Karina. (Altså, den er ikke levende...) |
Bordet flyder med gaver, indpakningspapir og andre spændende sager. |
Kl. 00:00 vågnede Arequipa pludselig op til dåd, og der var fyrværkeri über alles! Vi havde godt udsyn fra 7. sal, og man skulle jo tro, det var nytårsaften, men næh nej! De fejrede bare Jesu fødsel med fyrværkeri.
I morgen drager vi så på kysten, hvor vi skal tilbringe (plus/minus) den næste måned! Dvs. at I ikke kommer til at høre meget fra os, før vi kommer hjem. Vi skal være med på diverse lejre og hænge ud med den familie, der bor på lejrstedet, så det glæder vi os altså til!! :)
Men I må have et godt nytår! Lad nu være med at gøre noget, vi ville have gjort, ikke??? ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar