Fødselsdag i stor stil

Den sidste weekend stod i fødselsdagens tegn. D. 6. december fejrede vi fødselsdag i ungdomsklubben for alle dem, der havde fødselsdag i dette halvår - og det blev fejret med pomp og pragt i form af et "sammenskudsgilde", der indbragte chips, kiks, vafler, kage osv. Der var også utroligt mange lege, hvor vi som sædvanligt gjorde os selv mere eller mindre til grin... Men det var rigtig sjovt, og vi havde også en mere seriøs afdeling med andagt og en tid til at dele hilsner med hinanden, hvor hver især skulle sige, hvad man ønskede for de andre i det kommende år. En ret smuk måde at fejre fødselsdag på!

Efter "fødselsdagsfesten" tog vi direkte videre til en anden fest - en større en af slagsen! I Peru er 15 års fødselsdag en kæmpe begivenhed for piger, på størrelse med konfirmation. Her kaldes det en quinceañera, og dagens fødselsdagsbarn hed Elizabeth. Vi tog af sted uden at ane, hvad vi skulle forvente, og var meget taknemmelige for at to af vores venner fra kirken, Paola og Joel, også tog med. Ellers havde vi helt sikkert gjort et eller andet pinligt, og vi måtte også prikke til dem flere gange for at spørge "skal vi rejse os op nu?" eller "hvornår skal vi drikke det her?"

Nå men hvordan foregår sådan en fest?? Fødselsdagsbarnet ankommer til diva-tider, når alle andre er kommet. Hun kommer iført en drøm af en marengskjole og skal gå ned ad en masse trapper, mens alle kigger på. Så hilser hun på nogle udvalgte drenge og piger, der står på hver sin side af trappen 

Klar til fest!
Vi var nogle af de første gæster, selvom vi kom 1 time for sent...

Øøøh! Er vi til bryllup?

Derefter præsenteres man for familien, og hun danser en dans med sin far (i dette tilfælde borren) og fadder, mens vi andre klapper i takt. Igen får man associationer til et bryllup (brudevals). Så kommer en sjov tradition, hvor hun skal skifte sko. Hun får selvfølgelig hjælp fra faren/broren, og det hele er meget formelt og ligner en scene fra Askepot. Derefter skal hendes 15 bedste veninder drikke en lille drink, hvor der i den ene er en lille ring. Det bringer åbenbart held og lykke eller noget (ligesom når bruden kaster brudebuketten til et bryllup.) Pludselig var vi udnævnt til at være med i de 15 bedste veninder og stod på rad og række, som om vi var med til snørespisning på en børnelejr.

Humøret er højt!

Fødselsdagsbarnets fætter og søster så vældig fine ud!

Her sidder bruden, nå, nej... fødselaren...

Der skiftes sko!

Og så var det dansetid!! Øjeblikket, vi havde set frem til. *Host host*. Undskyldningen "jamen, jeg kan altså ikke danse" holdt ikke tre sekunder, da undertegnede blev budt op til dans og tilbragte nogle akavede minutter over for en meget rytmisk anlagt fyr, mens Karina dokumenterede det store øjeblik ved at tage billeder. Det skal dog siges, at "dans" kan være at gå lidt på stedet eller bare flytte fødderne lidt, så det ligner, du laver noget!

Og dans er en meget stor del af alt hernede. Joel og Paola viste os nogle basale trin, som vi ivrigt forsøgte at lære, for ikke at skille os alt for meget ud, og vi blandede dem lidt med alt godt fra Danmark/Norge. Alligevel klagede fødselarens mor over, at hun næsten ikke havde set os på dansegulvet, hvor også hun og de ældre medlemmer af familien gav den gas. Må vi være fri!! Men det var en stor oplevelse at være til sådan en fin fødselsdag, der mest af alt mindede om et bryllup - bare uden brudgom!

Lige et billede af Karinas fine adventskrans!

Og så til den sidste fødselsdag for denne gang. MIN! Hehehe... Vores hushjælp og hendes døtre kom med fødselsdagssang og kage tidligt om morgenen, hvilket virkelig var fornemt! Og Karina sørgede for underholdning i form af en skattejagt i hele lejligheden :)

Ingen fødselsdag uden kagemand.

20 lys!

Lidt senere kom 3 fra ungdomsklubben på besøg, og vi fik gang i den store UNO- og Ligretto-turnering. Det var en super hyggelig dag, og jeg kan vist godt sige, jeg blev fejret i bedste stil!