Den længe ventede DEL 2

Ventetiden er nu omme (det var et hårdt døgn, hva'?), og vi er klar med DEL 2. Onsdag begav vi os ud i den store, farlige ørken, hvor gribbene kredsede over os og de mange skeletter af turister, der gav op. Ej, bare rolig, så slemt var det ikke. Vi blev anbragt i en ørken-bil sammen med en familie fra Lima, og så gik det over stok og sten. Vi havde troet, det ville være noget á la en fin, hyggelig tur med sightseeing og guide (dum tanke, for hvad er der at se andet end SAND?) Men i stedet fik vi den vildeste rutsjebanetur op og ned ad klitterne (se selv video længere nede).

God udsigt. Hvis man er til SAND ;)

Karina poserer sammen med SAND.

Os og SAND.

Pludselig stoppede ham, der kørte bilen. Vi troede, der var noget galt med motoren og var så småt ved at indse, at vi skulle ende vores dage midt i Perus ørken, men så proklamerede han, at det var nu, vi skulle stå på sandboard. Men vi var ved en meget høj klit og så mistroisk på ham - var det her seriøst? Svaret er ja. På billedet nedenunder kan man ikke se, hvor højt oppe vi var, fordi alt har samme farve, men der var altså langt ned!

Det kribler i maven.

Vi var dog sejere, end man lige skulle tro, og vi er helt sikkert berettiget til et surfercertifikat nu. Kom ikke og sig, vi er for tøsede til ekstremsport!

Karina efter en vellykket tur.

Som alle ørkener var der også en oase (og nej - det er ikke et fata morgana!!)

Så er det nu, DU kan komme med på tur i ørkenen. Bare tryk på videoen, læn dig tilbage, og mærk den lune brise (og de mange millioner sandkorn, der planter sig i dine øjne, fordi du har glemt dine solbriller.) 

Så er det tid til at slappe af ved oasen, der går under navnet "La Huacachina."

Lækker, hva'? (Altså søen, selvfølgelig...)

Karina fandt en kat på sin egen størrelse.

Efter turen spiste vi på en restaurant med smuk udsigt over oasen. Denne kylling er marineret i sirup fra Huaranga-træet, som er et meget sjældent, fredet træ, der ikke vokser mange steder - men i Ica. Ja, ja, jeg følte mig godt nok kulturel, da jeg konsumerede denne ret.

I Ica er der en masse søde, små taxaer, som egentlig bare er en motorcykel med vogn på, så det skulle vi prøve. Det gav sus i håret!

Så alt i alt var det en vellykket tur, og vi slap med alle lemmer i behold! (Hvem skulle have troet det??)