Hvad der videre hændte i Mejía

Nu var vi jo på stranden i ganske lang tid, så der skete masser af ting og sager!! De ting og sager vil vi nu indvie jer i. Efter børnelejren tog vi på lejr med vores kirke (en slags samfundslejr), og vi opdagede hurtigt forskellene mellem en kirkelejr i Peru og en tilsvarende i Danmark. Alle vi unge skulle stå for alt, og vi fik hver en gruppe personer, vi var ansvarlig for. Det var lidt specielt at have en gruppe på 4 kvinder, som skulle komme til mig, hvis de havde spørgsmål, og vi skulle gå "i samlet flok ned til stranden." 

Vi satte os sammen for at finde på nogle aktiviteter, men opfindsomheden var svær at få øje på, så til sidst foreslog jeg (for SJOV, vel at mærke!!), at vi kunne gemme en skat på stranden og få hele menigheden til at lede efter den. Men præsten var straks med på ideen, og vi var helt mundlamme, mens han fandt materialerne frem. Af det lærte vi, at det, der ville være en joke i DK, ikke nødvendigvis er en joke i Peru - og omvendt! Men skatten blev fundet frem fra gemmerne - og hold nu på hat og briller - det var en is i en te-æske. Vi spurgte forsigtigt, om det ikke var risikabelt at gemme en IS i 100 grader varmt sand (ja, det var næsten på kogepunktet!!), men det mente de andre åbenbart ikke. 

Og tro det eller ej - aktiviteten virkede til at være en succes!

SKATTEN!

Præmien holdes i vejret.

Der er hygge på stranden.

Efter lejren tog vi sammen med de unge ind til Mejía, hvor vi spiste på en lokal "pollo a la brasa" (grillkyllinge-restaurant) og fik rundvisning i byen.

Så begyndte den 3. lejr!! Nemlig lejren for juniorer/teenagere. Jeg var igen gruppeleder og havde både en nordmand og en svensker i min gruppe, hvilket gjorde os til et ganske internationalt hold - derfor skulle vores holdnavn selvfølgelig lyde således, og vores banner skulle illustrere det ved at indeholde det norske, danske, svenske og peruanske flag. Det gik fint, og alle var glade og fornøjede, indtil svenskeren påpegede, at egentlig var farverne i det svenske flag jo omvendte. Jeg havde bare sat børnene i gang med at arbejde og havde ikke skænket det en tanke, at geografi (eller hvilket fag, man nu lærer om flag i) ikke er min stærke side. Heldigvis ved peruanerne ikke, hvordan Sveriges flag ser ud... 

En af lejrens aktiviteter var at gå ud i naturen og undersøge Guds skaberværk med en lup. Alle skulle finde én ting, som de bagefter skulle forklare gruppen, hvorfor de havde fundet. Børnene gik virkelig op i det, og vi måtte flere gange løbe efter dem og prøve at forklare dem, at godt nok er en ko også en del af Guds skaberværk, men den ville være lidt svær at fragte til lejren. 

Min gruppe: Abigail, Fiorella, Miriam, Andrea og Cornelia.

Imens alt dette skete, og mens vi alle løb ivrige og rødkindede rundt i græs og komøg, var Karina blevet overtalt (hvilket sikkert ikke var svært) til at lave kage til sin nye bedste veninde, Danitza, der bor på lejrpladsen med sin familie. Så de forsvandt ind i huset. Tak for invitationen!

Det var jo nostalgi for alle pengene!! Fik lige vist de piger,
hvordan man sjipper ;)

Hygge på sovesalen. De peruanske piger prøver at lære
lidt svensk af Cornelia.

Ingen lejr uden "lege med vand."

Nu er vi så tilbage i Arequipa igen efter 3 vellykkede lejre. Det var trist at sige farvel til familien på kysten, som vi har boet hos, men vores kroppe er vist helt tilfredse med ikke at være ude i solen 24/7. Her i byen har regnen pludselig besluttet sig for at gøre sit indtog, og det har også tordnet og lynet til den store guldmedalje. Ulempen er bare, at det betyder, at strømmen er cirka lige så stabil som en lama på stylter, og vinduerne er IKKE vandtætte... Men vi klarer os fint.

Lidt takke/bedeemner:
- TAK for lejrene, der har været en stor succes, og tak fordi Gud har passet på os og deltagerne.
- BED for alle deltagerne; at børnene må få lyst til at komme igen næste år og høre mere om Gud.
- BED for Arequipas præster. Alle evangeliske kirkers præster skal nu lønnes af menighederne selv, og det bliver hårdt, da mange af dem, der kommer i kirken, er fattige.