fredag den 6. februar 2015

Tilbage til hverdagen

Så er det spændende strand-liv med litervis af solcreme, masser af nye venner og manglende nattesøvn ovre, og vi er faldet så småt ind i hverdagsrytmen igen.

Det umulige er sket, og der har været regn i Arequipa! Altså ikke det, der kan måle sig med et godt gammeldaws dansk skybrud, men alligevel nok til, at ungdomsmødet blev "aflyst på grund af vejret." Der fik vi os et godt grin, for hvis man skulle gøre tilsvarende i DK, ville antallet af LMU-møder svare til antallet af peruanere, der kan lide lakrids. Hvilket bringer os til nedenstående billede... En af de unge fra kirken, Marco, har en dansk kæreste og har været på sit første besøg i Danmark. Det resulterede i, at han kom hjem med en masse dansk slik og delte ud af det i ungdomsklubben. Ca. 65 % var dog lakrids, så vi havde det vældig fornøjeligt med at se staklerne lide ved den første bid lakridspibe. Guldkaramellerne var de vilde med, men lakridserne lå pænt tilbage på fadet. Og vi fik resten med hjem, så det var jo en succes!



Et minus ved vejret for tiden er, at strømmen går hele tiden. Arequipa er ikke skabt til at klare vandmasser (også selvom det er få millimeter), og har det regnet bare en ganske lille smule, kan vi med garanti vide, strømmen vil gå på et eller andet tidspunkt. En lørdag aften efter et ungdomsmøde, der var tidligt færdigt, fik vi lejligheden fuld af vores peruanske venner, der var friske på en UNO-turnering. Vi havde bare ikke tænkt på, at lejligheden var uden strøm, så for det første måtte vi tage TRAPPERNE op til 7. etage, hvilket var lig med et marathon for peruanerne, der ikke er vant til at gå - og for det andet, måtte vi finde stearinlysene frem for at kunne se hinanden. Strømmen kom dog heldigvis meget hurtigt igen, men vi er efterhånden vant til, at elektricitet ikke er en selvfølge.

UNO i stearinlysenes skær. Er man heldig, kan man snyde lidt
og smide et grønt kort, selvom farven er blå. *Fnis*

Vejret betyder sne på bjergtoppene! Men det er stadig sommervejr,
når det ikke regner!

Og nu kan vi så kalde os peruanske statsborgere! Nå nej, men vi har fået permanent opholdstilladelse indtil vi smutter herfra igen. Dette skete i onsdags, hvor vi igen tog turen til Lima og tilbragte tid i diverse køer på migrationen. Men vi tog derfra med vores lille, regnbuefarvede kort, der fortæller, vi har ret til at være her, og det skulle fejres!

En glad Karina jubler over endelig at have fået opholdstilladelse.

En glad Ester glæder sig til 4 timers shopping efter maden,

Der er en grund til, at "Chilis" er en af vores yndlings-restauranter!

I næste uge tager vi med skolen til kysten på "svømmeuge", hvor Karina skal lære alle sine professionelle færdigheder fra sig i poolen, og Ester skal sidde med en bog i en klapstol og kigge på ;) 

Bedeemner:

- Tak, fordi turen til Lima gik godt, og vi nu endelig har fået opholdstilladelse, sådan for alvor.
- Bed om, at vi må få en hyggelig uge med elever og lærere i næste uge, og at der ikke må ske ulykker, hverken i vandet eller på turen dertil.
- Vores maver har det ikke heeelt vildt godt efter nogle uger på lejr, så bed om, at vi må komme 100% ovenpå igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar