Missionærkonference 2015

De sidste par dage har været præget af missionærkonferencen, afholdt af DLM og NLM her i landet, hvor vi fik fint besøg fra Danmark af Kristine Bodilsen og Carsten Skovgaard Holm. Så det har været nogle lange dage med gode bibeltimer over Filipperbrevet af Carsten, drøftelse af utallige vigtige emner, foredrag/oplæg og selvfølgelig god mad! Og for vores del fik vi også afviklet en hel del børnepasning,så der går lige lidt tid inden vi skal "lege hest" eller løbe om kap igen.

Her kommer lige nogle billeder, der er lånt fra LM's Facebook-side, men det er nok ikke jer alle, der har set dem.

Sådan ser det ud, når næsten 40 missionærer og missionsrelaterede gæster
fra Danmark eller Norge holder konference.

Der bliver snakket og drukket spandevis af kaffe!

Den danske flok. Missionærer, volontører (ja, det er os) + 2 gæster.

I går var det jo som bekendt vor kære dronnings fødselsdag, og nordmændene fik en trang til at sympatisere med os stakkels danskere, der ikke kunne være i Danmark for at "fejre dagen", så vi sang alle sammen (nok mest danskerne) "Der er et yndigt land", mens vi stod i rundkreds om det rød/hvide lagkage. Sådan! Så forventer de nok samme gestus om præcis en måned, hvor det jo er Norges nationaldag (altså, de snakker stort set ikke om andet.)

Men i hvert fald har det været en god konference, og vi har på fornemmelsen, at det har været nødvendigt. Det er jo ikke helt uden problemer at drive mission. Lidt bønneemner:

- Bed for alle missionærerne i den tjeneste, de står i.
- Bed for den evangelisk lutherske kirke i Peru og for dens økonomi, der absolut ikke er noget at snakke højt om.
- Bed for de peruanske ledere og præster og at de må kunne bære deres ansvar.
- Bed for, at korruption inden for den kristne kirke må forsvinde helt, og at de mange stridigheder må ophøre - at peruanerne må indse, at vi er ét i Kristus, og at man sagtens kan løse problemer på ordentlig vis.

Mad og kultur

Peru er et land med mange skikke og traditioner - og i anledning af vores 2 x besøg, har vi leget lidt mere turister end normalt. Første del af indlægget vil handle om mad.... Da mad er ganske billigt her, vil vi lige indvie jer i et typisk peruansk måltid, der kan fås på en hyggelig gårdrestaurant for 12 soles = lidt over 25 danske kroner. 

Forret: Lys suppe med fårekød og chuño (frysetørret kartoffel)
og rødbedesalat.

Hovedret: Spaghetti med pesto og noget stegt kød.

Dessert: Vand med ris og kanel...
(Tynd version af risengrød)

Lidt tilbehør.

Så det er ikke noget at sige til, at mange peruanere spiser ude så tit og ikke selv kan lave mad! Man kan også få dyrere mad, så der er lidt for enhver smag.

Katrine viser stolt dagens ret: Marsvin!
Miriam gemmer sig (det gjorde hun under hele middagen
for ikke at blive konfronteret med Katrines mad)

Vores alle sammens fotogene nordmand...

Cheesecake med hyldebær!

I anledning af den forestående missionærkonference, har vi fået besøg af Kristine og Carsten fra DK, så vi fik den store ære at følge dem lidt rundt i byens centrum og lege turister. Det førte til et besøg i Santa Catalina klosteret og katedralen, hvor vi kom tilbage i tiden og fik at se, hvordan nonnerne levede for faktisk ikke så længe siden.

Smukt!

Klokkerne fra Notre Dame - nå nej....
Men klokken var i hvert fald stor!

Udsigt fra katedralens tag ud over Arequipas centrum.

Udstilling af Joan Miró på klosteret.
Dette er jo intet mindre end et mesterværk.......

Det har egentligt været hyggeligt at være nonne dengang.
Sådan da....

Okay, sengene kunne være bedre.

Én af ca. 20 trapper, der bare ledte op til INGENTING.

Fællesbillede!

I morgen begynder konferencen så - I må gerne bede for, at de rigtige beslutninger må blive taget, og at der må blive taget hånd om de problemstillinger, der er. Og at vi må kunne styre alle ungerne, mens missionærerne drøfter og diskuterer :)

Vi har gæster og fester

Jeg skulle lige til at skrive et langt indlæg om vandretur i Colcadalen, da jeg så, at Karina kom mig i forkøbet - så jeg vil spare jer for ting, I allerede ved og i stedet bare tilføje lidt. Sagen er den, at Karina tog af sted med sin elskede søster, Miriam, der er på besøg, og præcis et døgn efter, var det min tur sammen med Katrine, min veninde, der også er på besøg (hvor heldig har man lov at være? Hele TO besøgende på én gang!!)

Da Karina allerede har lagt en masse billeder ind fra Colca (og hendes kamera er betydeligt bedre end mit), skal jeg nok holde mig i skindet. Så jeg supplerer bare lidt.

Vi kom i en hyggelig gruppe på 10 personer + guide. Dvs. 11 meget forskellige mennesker, der skulle bruge 20 kilometer i hinandens selskab - på godt og ondt!!

Kort personkarakteristik:

- Et nuttet amerikansk, ungt par, der var så meget amerikansk par, som et amerikansk par kunne være... Jeg mener, han hed JUSTIN!!!

- En lille spirrevip af en canadier, der syntes at have uendelige energi-depoter og LØB ned ad bjergene, selvom underlaget bestod af ganske løse sten.

- Et græsk par, der snakkede forbløffende godt engelsk - hun med vejrtrækningsproblemer, han med god humor :)

- To latinamerikanere, der i starten så meget hårde ud med solbriller og brede skuldre. Men vi kom ikke langt, før det var gået op for alle, at den ene led af meget svær højdeskræk (han klamrede sig bogstaveligt talt til klippesiderne), og den andens kondi var ikke noget at snakke højt om. Så de gav op undervejs og tog en bus.

- En englænder, der har arbejdet som frivilligt i Peru med at sørge godt for gadehunde. For GADEHUNDE! De hunde, vi hader inderligt og frygter for hver dag, vi går til skole...

- En bjergged af en guide, der var dobbelt så kynisk som Chris MacDonald og B.S. Christiansen til sammen (han havde dog sine lyse øjeblikke, hvor han allernådigst lod os hvile i 2 minutter)

- Og os. To helt almindelige, eventyrlystne danskere. (Vi vil ikke vide, hvad de andre tænkte om os!!)

Man går aldrig glip af en mulighed for at sælge souvenirs.

Ikke alle stier var lige turist-venlige.

Vores guide, der altid var mindst 2 kilometer foran os andre.
Altså.... ikke helt, men... næsten!

Vi mødte mange mulddyr.

Hm... hvis man lige skred på stenene, var det farvel og tak.

På andendagen kunne man vælge at gå i ca. 3 timers bjergbestigning  - dvs. INGEN passager, hvor det gik ligeud, tværtimod var stigningsprocenten pæææænt høj!! Mulighed 2 var at tage en "taxa" i form af et mulddyr. Jeg stod op kl. 4:30 for at tage mulighed 1 inden solen stod for højt på himlen, og det var et smukt syn at se den stige op over bjergene. Det havde man også brug for, for hvor var det hårdt! Det tog mig et kvarter at spise en enkelt oreo-kiks, fordi jeg ikke magtede at bruge energi på andet end at gå og gå og gå... Men det var en vildt fed følelse, da man endelig stod på toppen, og man havde et slags usynligt medlidenhedsbånd med alle de andre prustende og stønnende vandrere, der for længst havde droppet at skjule svedpletterne.

Vi prøver kaktus-is = egnens specialitet!

Lad os også lige runde stedet, hvor vi overnattede. Det var en oase i bunden af dalen, og det var fantastisk af slappe af dér, efter mange timers gåtur. Der var en lækker pool, græsarealer, senge, bad og toiletter (og så er alt jo godt!) og acceptabel mad. Skorpion i håndvasken, manglende lås på toiletterne og bambusrør (med sprækker på flere centimeter), der fungerede som bruseforhæng, er så bare en del af charmen...

Nu er vi så alle tilbage igen, og der er fest i lejligheden. I anledningen af påsken, holdt Miriam (Jensen) en påskeaften i går, der indeholdt at lede efter påskeæg, læse "påskeevangeliet", synge påskesalmer og selvfølgelig lege en leg, der gik ud på at lære hinanden bedre at kende. Vidste I f.eks. hvem Karinas første kærlighed var? Hvilken af sine tæer, hun bedst kan lide? Og hvad hendes børn skal hedde? Nej, vel? Det er sådan noget, man kun ved, når man bor sammen med hende. Ha ha!

Ude at spise.

Alle er glade.

Nå, så der er fodboldkamp i dag! Fansene er i hvert fald klar.

Vi hygger på trappen foran Santa Catalina.

Påskeferie og barnedåb

Så er jeg blevet forladt - næsten. Ester er rejst med sin veninde, til Colca-dalen, og Miriam er rejst til Cusco med sin veninde. Så jeg sidder alene tilbage i lejligheden, eller næsten. Jeg har også besøg lige nu af min søster. Vi er lige kommet hjem fra en 2 dages trekkingtur i Colca-dalen, den samme som Ester er på nu. Det var en meget god tur med den smukkeste natur, og bare rolig...billeder kommer. Først holdt vi et stop ved Cruz del Condor, hvor vi fik set en masse kondorer, som virkelig er store. De fløj tæt på nogle gange. Bagefter blev vi sat af og startede på vandreturen. Vi gik omkring 20 km op og ned i brændende sol den første dag, hvilket var varmt og hårdt, men vi overlevede. Den anden dag bød på en tur på muldyr op ad bjerget, hvilket var en skræmmende, men god og spændende oplevelse. Derefter kørte vi så til Arequipa.

Kondorerne flyver rundt - virkelig smukt!

Miriam er ude på opdagelse i dalen.

Et smukt vandfald inde midt i junglen - eller næsten.

Vi går nedad igen.

Ja, jeg væltede og slog knæet!

Hotellet var en dejlig oase med pool og muldyr.

Vi ridder på muldyr.

 Udover at have været i Colca-dalen, har vi også siden sidst været til barnedåb hos lille Miriam. Det var en dejlig dag. Først i kirke til dåb og bagefter til middag og kaffe på Den Norske Skole. Det var en hyggelig dag og dejligt at være med til at fejre, at én person mere er kommet ind i Guds rige. Vi fik også leget en del med missionærbørnene, som kan ses her:

Miriam bliver døbt

Ester leger.

Jonas Mateo er altid klar på en selfie!

Masser af lækker kage skal der til.

Tror vi leger fang Karina og Ester.

Ellers har vi også passet Leinums børn en aften, hvor vi fik hygget lidt med Frederik og Tobias - det skal lige sige at Tobias og jeg vandt i Skip-bo :)

Håber I har nydt påsken. I Peru fejrer de påsken på en lidt anden måde, end vi er vant til i Danmark. Katolikkerne har mange optog og i mandags så jeg et, hvor de gik med Jesus på korset gennem byen til forskellige stationer, hvor præsten holdt en lille tale hvert sted.

En dame fortalte, at de påskelørdag i en bydel i Arequipa har en piñata formet som Judas med slik i, og så skal børnene ellers slå til den. Det er en meget anderledes måde med mere fokus på gerninger end glæde over at Jesus døde for vore synder. Jesus vandt og jeg har vundet.