fredag den 17. april 2015

Missionærkonference 2015

De sidste par dage har været præget af missionærkonferencen, afholdt af DLM og NLM her i landet, hvor vi fik fint besøg fra Danmark af Kristine Bodilsen og Carsten Skovgaard Holm. Så det har været nogle lange dage med gode bibeltimer over Filipperbrevet af Carsten, drøftelse af utallige vigtige emner, foredrag/oplæg og selvfølgelig god mad! Og for vores del fik vi også afviklet en hel del børnepasning,så der går lige lidt tid inden vi skal "lege hest" eller løbe om kap igen.

Her kommer lige nogle billeder, der er lånt fra LM's Facebook-side, men det er nok ikke jer alle, der har set dem.

Sådan ser det ud, når næsten 40 missionærer og missionsrelaterede gæster
fra Danmark eller Norge holder konference.

Der bliver snakket og drukket spandevis af kaffe!

Den danske flok. Missionærer, volontører (ja, det er os) + 2 gæster.

I går var det jo som bekendt vor kære dronnings fødselsdag, og nordmændene fik en trang til at sympatisere med os stakkels danskere, der ikke kunne være i Danmark for at "fejre dagen", så vi sang alle sammen (nok mest danskerne) "Der er et yndigt land", mens vi stod i rundkreds om det rød/hvide lagkage. Sådan! Så forventer de nok samme gestus om præcis en måned, hvor det jo er Norges nationaldag (altså, de snakker stort set ikke om andet.)

Men i hvert fald har det været en god konference, og vi har på fornemmelsen, at det har været nødvendigt. Det er jo ikke helt uden problemer at drive mission. Lidt bønneemner:

- Bed for alle missionærerne i den tjeneste, de står i.
- Bed for den evangelisk lutherske kirke i Peru og for dens økonomi, der absolut ikke er noget at snakke højt om.
- Bed for de peruanske ledere og præster og at de må kunne bære deres ansvar.
- Bed for, at korruption inden for den kristne kirke må forsvinde helt, og at de mange stridigheder må ophøre - at peruanerne må indse, at vi er ét i Kristus, og at man sagtens kan løse problemer på ordentlig vis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar