Vi tager til Lima

Rejsen, der står omtalt i titlen, finder sted de to næste dage, hvor vi skal ind til ambassaden for at få vores opholdstilladelse i hus. Det skulle meget gerne gå godt, så vi vil være taknemmelige, hvis I vil huske turen i forbøn. Det er jo ikke fordi, vi har held med os, når vi bevæger os ind i det bevingede monster kaldet en flyvemaskine...

I kirken synger vi ofte de samme sange (sange, der tit er oversat direkte fra engelsk, hvilket betyder, at versefødderne er ret så tvivlsomme og nogle gange ikke-eksisterende), men det gør, at man hurtigt kan synge med på sangene, hvilket er rart! Denne sang har vi dog imidlertid ikke hørt før, men det er en dejlig lille sang, som man bare bliver glad af at synge.

Spansk tekst:
Bueno es alabar, oh señor, tu nombre,
darte honra, gloria y honor, por siempre.
Bueno es alabarte, Jesus, y gozarme en tu poder.

Porque grande eres tu, grandes son tus obras.
Porque grande es tu amor, grande es tu gloria.

Oversat til dansk:
Det er godt at lovprise, o Herre, dit navn.
Give dig ære, herlighed og hæder, for altid.
Det er godt at lovprise dig, Jesus og fryde mig over din magt.

For stor er du, store er dine gerninger.
For stor er din kærlighed, stor er din herlighed.

Hvis du selv får lyst til at synge med, er der et link her:
https://www.youtube.com/watch?v=r7FPr2TBpfU

Til sidst kommer lige et lille billede af Karina og vores nye ven, Skildpadde, som trisser rundt på skolens grund.

Missionærkonference og meget andet

Missionærkonferencen er slut, men vi har fået en masse gode indtryk med - og billeder er det også blevet til! 

Klar til bibeltime med Jens Ole Christensen.

Hele fredag blev tilbragt på golfklubben, hvor der var ridning, golf, svømning, leg og snak for alle deltagerne, så det var dejligt afslappende.

"Prinsen på den hvide hest" - eller bare "Charmøren Jonathan."

Simone fik også en tur.

Der er så mange søde børn - Natalie er et af dem!

Glade danskere i Peru.

Fredag aften tog alle "damerne" ud for at hygge sig lidt - så den stod på spa med manicure, pedicure og massage. Bagefter spiste vi sammen og fik hyggesnakket. Og vi vil ikke høre ordet "hønsegård."

Ikke dårligt!!

Lørdag var konferencens sidste dag, og vi havde bibeltime og et oplæg af et missionærpar, hvor manden er fra Peru, så han fortalte om Perus historie og kultur. Rigtig spændende og lærerigt at høre om! Det slog i hvert fald en gennemslitslig historietime i gymnasiet med flere længder ;)

Bagefter var der "landskamp" i fodbold - Peru mod Norge/Danmark. Det endte dog med sejr til både de peruanske kvinder og mænd, selvom vi gjorde, hvad vi kunne. 

Der ses fodbold.

To frækkerter, der er vilde med grillmad.

Om aftenen tog vi til en kirke, der ligger i udkanten af byen, hvor der var fællesungdomsmøde og koncert med et kor fra Norge. Det blev holdt udenfor - og WOW, sikke en udsigt! Det var ubeskriveligt smukt, og man kunne ligefrem se rigtigt, grønt græs. Solnedgangen var fantastisk, og det var en perfekt scene for koret. At stå der, midt i Guds vidunderlige skaberværk og høre/synge lovsange til ham, var en skøn oplevelse. Vi tog selvfølgelig billeder, men.... man skulle have været der!

Om aftenen fik alle et lille lys.

Fed friluftscene! 

Der behøves vist ingen billedtekst...

"Når jeg ser din himmel, dine fingres værk... Hvad er da et menneske?"

Aftenen sluttedes af med en dansker-aften på Starbucks med Mirjam, Rolf og Jens Ole, hvor vi lige fik vendt hele verdenssituationen, mens Ricky Martin holdt koncert på torvet udenfor.

Det sted, hvor vi bor, har jubilæum, så vi var lige nede i parken for at tage del i fælles-grill'en. Hver fik serveret den traditionelle peruanske grillret = 1 stor kartoffel, store majs (kaldes choclo) og et gigantisk stykke uspecificeret kød.

Rygtet siger, der er en kartoffel under kødet.

Og så lige et billede af vores yndlingsvulkan "El Misti."

¡Cumpleaños feliz!

Vi har passeret d. 25. september, hvilket vil sige, Karina nu ikke længere er en uvidende, barnlig teenager, men en moden og selvstændig dame. Jeg har endnu 3 måneder at være ung i ;) Men samtidig med Karinas fødselsdag har vi haft missionærkonference, hvor vi har haft bibeltimer med Jens Ole Christensen, lavet ryste-sammen-lege og passet en masse børn.

Sammen med skolebørnene lavede vi Skabelsen på plancher. Læg mærke til, hvordan vi prøver at infiltrere nordmændene og deres stavning!

Og så blev det jo Karinas fødselsdag, så der blev lavet masser af morgenmad og pyntet op i hytten.

Er stolt af resultatet. Karina synes mere, det ligner, jeg har
pyntet op til jul - men det er jo også snart!!

Den stod på "Frugtsalat" sammen med børnene
- et sikkert hit!

Store som små var med til at lege "Banke Bøf"

Børnene havde lavet søde fødselsdagskort til Karina og sang fødselsdagssang - og om aftenen til lovsang/vidneaften var der lækker kage og endnu en fødselsdagssang. Så i alt blev der sunget på dansk, engelsk, norsk og spansk. Ikke dårligt!! Her er det tradition, at fødselsdagsbarnet skal spise et stykke af kagen - direkte fra lagkagen. Og ham, der holder lagkagen sørger så for at presse kagen godt ind i hovedet, så man ender med fløde i hele ansigtet. Karina slap dog ret billigt.

Det glade fødselsdagsbarn :D

Sådan lyder fødselsdagssang på spansk...

Eneste minus ved dagen var taxituren hjem, hvor vi endte med at betale ekstra, fordi "han ikke havde penge at give tilbage", men vi havde lige set ham lægge penge til side. Fusk... Vi fik dog nogle billige (eller... de blev jo så ret dyre) komplimenter med på vejen. 

I dag tager vi så hele bundtet af missionærer på golfklubben, hvor der skal leges, svømmes, rides på heste og hygges i hinandens selskab. 

Og lørdagen kom...

Så kom dagen, da vi skulle spille med vores band. Ja, det lyder ret råt, ikke?? :) Vi ankom ½ time for sent i forhold til planen, men der var endnu ikke låst op... Ét ord: Peru-standard. Og da vi kom ind, virkede halvdelen af udstyret ikke, hvilket betød, at vi kun sang 1 ud af 3 sange - og jeg slap for at danse på nogen måde! 

Selvom arrangementet er begyndt for 30 minutter siden,
betyder det ikke, at folk er kommet...

Vi står bare her og ser pro ud.
(NEJ, jeg kan ikke finde ud af at vende billedet...)

Arrangementet indledtes med en lille dans.

Der var minsandten også skuespil.

Bagefter hang vi ud i ungdomsgruppen - der skulle selvfølgelig spilles UNO, og det er ikke en hindring, at man er 20 personer og kun har et mikroskopisk bord. Peruanerne går meget op i at spille og lege (som man kan se på filmen nedenunder!!!), og det ville være under deres værdighed at lade os "Gringaer" vinde - hvilket betød, at jeg f.eks. fik ekstra kort, fordi jeg kom til at lave en bitte-lille fejl...

Mens vi sad og spillede, gik det op for mig, at jeg var den yngste,
Pludselig følte jeg mig helt ekstrem moden af min alder ;)

Kender du følelsen af at have 1 times gåtur i klam varme foran dig - helt alene? Der er ikke noget, man har mere lyst til end en lækker (billig) is. Så du går hen til den nærmeste kiosk på vejen (det er ikke svært, der er ca. 5 meter imellem dem), ser ned i fryseboksen, finder en is med mørkelilla papir og tænker: YES! Solbæris. Men det er ikke med solbærsmag, for på papiret står der "med smag af majs". Ja, majs! Sorte majs! Men det skal siges, at isen smagte fortræffeligt og er absolut anbefalelsesværdig. Omend det er lidt specielt at spise majs-is, men de sorte majs er meget søde og også velegnet til juice (!?)

Til slut: En fantastisk solnedgang. Når nu Karina ikke er her til at tage billeder af den, må jeg jo gøre det :) Hun kommer hjem i morgen!

Bare kald mig "Tante Ester"

I torsdags besøgte vi missionærparet Ragnhild og Tore og deres tre børn, Anna Dorthea, David Mikal og Jonas Mateo (det er lige med at holde tungen lige i munden!!), og her fik vi os et lille hæklekursus.

Først skulle vi have dessert, mente Anna Dorthea, og diskede op
med lækkerier fra natbordsskuffen.

Nu er jeg ikke hækle-specialist, men det der ser ikke
helt rigtigt ud... 

Ragnhild var meget tålmodig, selvom undertegnede ikke ligefrem er en værdig kandidat til EM i håndarbejde, men jeg er blevet ret bidt af det, og er ganske stolt over resultatet nedenunder. (At garnet skiftede farve, skyldes, at mit første forsøg gik helt i vasken, så jeg startede forfra og skrottede det lyserøde.)

Jaja... en dag skal der nok blive et flot sjal ud af det ;) Håber jeg...
(Er du ikke stolt af mig, mor????)

Med min nyfundne hobby passer jeg endnu bedre til det billede, nogle af de unge fra ungdomsgruppen har af mig. De mener, jeg går i gammeldags tøj (hvad er der nu galt i pastelfarvede blondekjoler og -nederdele?), og selv går de KUN i cowboybukser, hvilket er moden hernede. Bare fordi man ikke følger den, skal man så grines af... Og kaldes Laura Ingalls, fordi ens tøjstil åbenbart henleder tankerne på Det Lille Hus på Prærien....

I dag har været en rigtig slappe-af-dag, da jeg stod op kl. 6 og først skal noget kl. 13:30. Så der har været god tid til at hækle, spise masser af morgenmad, slette gamle sms'er, se musicalfilm og bare lave ingenting.

Det virker måske ikke som noget særligt, men det er første gang
NOGENSINDE, jeg har taget skrællen af en mandarin i
ét stykke!!! Se, det har jeg også haft tid til.

Og hvordan går det med mit hår? Tja, det falder og falder og falder.
Jeg er begyndt at samle det i en pose for at kunne bevise,
hvor slemt det står til (folk tager mig ikke helt seriøst!)
Vaselinen fungerer som målestoksforhold-et-eller-andet.

Og hvad er det så, der sker i dag kl. 13:30? Jo, intet mindre end vores første optræden med bandet. Vi skal spille til et ungdomsmøde, hvor vi har øvet 3 sange. Jeg synger kun på to af dem og spurgte så, hvad jeg skulle i den 3. sang. Ham, der står for bandet, sagde, at jeg bare kunne stå og danse lidt (og så gav han en lille smagsprøve på, hvordan han havde tænkt sig, det skulle være). Jeg grinede bare og håbede skrækslagent, at det bare var hans spøg, mens jeg mumlede "Jeg er fra Danmark, ikke Peru", og regnede med, at det var nok forklaring.

Men man ved aldrig, hvornår de joker hernede, og deres humor er.... ikke dansk. Det fik vi at mærke i går hele TO GANGE. Første gang fik vi at vide, at alle i bandet skulle fragte deres eget instrument til kirken, og Miriam og jeg grublede over, hvordan vi skulle få bugseret klaveret med. Vi forklarede, at vi muligvis kendte en missionær, der skulle derhen og som havde bil, da de andre grinede og sagde, at det selvfølgelig bare var en joke. OKAY så.... Anden gang sagde de, at vi skulle have en slags dress-code, og vi lagde hjernerne i blød for at finde en passende farve - indtil vi fandt ud af, at dette også bare var en smagsprøve på den peruanske humor.

Så om jeg rent faktisk kommer til at give den gas som danser a la inca-indianer i dag, er endnu uvidst.... Men I skal IKKE regne med nogen film!

Livet uden Karina

Karina er nu rejst til Danmark for at fejre sin bror, Christians, bryllup, men jeg var ikke inviteret, så jeg bliver her i Peru. Af gode grunde (som jeg lige har nævnt), kan Karina ikke være lærer for Frederik i denne uge, så jeg underviser både Tobias og Frederik. Da jeg kom op på skolen i morges, fortalte de mig glædesstrålende med et frækt glimt i øjet, at de altså havde fritime nu. Jeg nægtede; der stod dansk på programmet, men så pegede de på tavlen, hvor der med store, røde white-board-tusch-bogstaver stod: "Fri 1 time." Så let fik de mig dog ikke, og 2 minutter senere sad de begge to begravet i opgaver, mens jeg vogtede over dem som en høg! Pjat, jeg er en sød lærer. Se selv, hvor hyggeligt, vi har det.

Miriam forklarer, hvad vi skal lave i "praktisk matematik".

Ordre: Se søde ud! Malin klarede det, mens Frederik....

Der laves opgaver på gulvet.

Ellers er der ikke sket det store, siden Karina rejste, andet end at jeg har været en tur på garnfabrikken, hvor man kan købe en masse billigt lama/alpaca/fåregarn. Jeg kan godt nok hverken hækle eller strikke, men alligevel kom jeg derfra med 20 nøgler garn... Altså, farverne var flotte! Så nu er det min mission at lære at hækle.

Jeg forstår godt, hvis der sidder nogle hækle/strikketanter og
sukker misundeligt, for jeg gav kun 75 kr. for hele herligheden
af kvalitets-garn. Alene i den lille pose burde der være til 3 sjaler
(hvis jeg da kan finde ud af at lave dem.)

Vores hushjælp lavede "Ají de gallina" i dag, hvilket er en af
vores yndlings-Peru-retter. 

KARINA, jeg mangler dig allerede til at sige "Nej, Ester,
det har du ikke brug for", når vi er ude at handle :(
Se, hvad der skete!

Masser af sang!

Vi får sunget en hel del herovre, og især på det sidste har struberne været i sving.

I TORSDAGS øvede vi med de andre missionærer på et par julesange, som skal synges ved et adventsarrangement. Og vi må sige, at det var en fornøjelse at være med til! Hvis vi havde haft en film af det, kunne I få en lille smagsprøve, men altså... det har vi ikke, og vi vil heller ikke ødelægge "det-er-ikke-jul-endnu-stemningen" i Danmark... Selvom en 4-stemmig "O, Come All Ye Faithful" altså kan høres hele året rundt!

I FREDAGS var vi med til en "Whorship-aften" sammen med nogle af de andre fra sprogskolen; et amerikansk ægtepar åbner om fredagen deres hjem, og så står den på lovsang, vidnesbyrd, snak osv. Det var virkelig fantastisk at være med til at opleve, hvordan amerikanere, østrigere, rumænere og vi skandinaver kunne sidde i samme stue og være samlet om én ting; Jesus. Bagefter snakkede vi med flere af dem, og det gav en dejlig følelse af, at Gud kalder missionærer fra hele verden. I den forbindelse kan vi som BEDEEMNE nævne de andre missionærer; nogle af dem skal en tur i junglen, hvor der ikke engang snakkes spansk, så det er lidt af en udfordring, og andre ved ikke helt endnu, hvad deres opgave er her, de har bare følt et kald. Dem må I gerne være med til at bede for.

I GÅR legede vi korledere for en dag... Vi havde fået til opgave at lære peruanerne at synge, da vi i gruppen skal opføre forskellige ting til kirkens jubilæumsfest i november. Og der skal vi altså også synge. Det gik... ganske... okay... Indtil vi delte dem op i drenge/piger. Pigerne var gode, og drengene... kunne godt være gode, hvis de da ikke havde så travlt med at fnise og klage over, at sangen var alt for høj. Heller ikke her tog vi en film (men det skal I måske være bare en lille smule glade for... Hvis det går bedre næste gang, kan det være, vi filmer et lille udpluk.)

Et uddrag af det famøse kor.

Det er ikke så let at lære en sang, som man skulle tro :)

Efter øvningen var der UNO-turnering, hvor både Karina og jeg endte i finalen, hvilket vi var ret stolte af.

Præmien!

Intensitet til den store guldmedalje...!

Da det ville være alt for pinligt, hvis en dansker vandt,
brugte de alle midler for at vinde, så som at placere et kort i min jakkelomme
for at få mig diskvalificeret. Jeg opdagede det ikke, før de fnisende gik til bekendelse...

Men ingen af os løb med sejren - desværre. Efter vores logik vandt Karina dog, men... en turnering her forløber lidt anderledes end en turnering i Danmark. Åbenbart.

Og så i DAG blev vi en del af kirkens lovsangsband og brugte noget tid på at øve sammen med de andre på to sange, vi skal fremføre på lørdag. Så kom ikke og sig, vi ikke laver noget :)


Karina skal tilbage til Danmark på tirsdag (sådan er det, når søskende skal giftes), og I må også meget gerne bede for hendes rejse hjem, da vores rejse herud jo ikke ligefrem var problemfri...

Glimt fra vores hverdag

Hver dag har vi timer på den norske skole, hvor vi underviser de 7 elever, der er. Her kommer nogle billeder af omgivelserne - skolen ligger virkelig i et smukt område, hvor man kan slappe lidt af fra gadehunde, stank og bilstøj.

Vi nyder det store udvalg af gode bøger.

Sådan ser et klasselokale ud.

Fin udsigt!

Skolen set udefra.

Opholdsrummet, hvor vi spiser og holder morgensamling.

Det er ikke hver dag, vi leger "Hang man", men det hjælper
gevaldigt på motivationen :)

Der spilles fodbold til den store guldmedalje!

Og pigerne er de rene akrobater.

Udover at undervise på skolen, får vi tiden til at gå med en masse andet, og vi er efterhånden blevet godt kendt med kulturen. Lad os kort opsummere:

Det er vi blevet gode til:
- At krydse de ekstremt befærdede veje uden at miste nogen lemmer.
- At få fat i en taxa.
- At vaske tæer.
- At spise tonsvis af billig is.
- At agere legetanter for de mange børn.

Det øver vi os stadig på:
- At bevare et poker-face, når vi passerer en gruppe mennesker, hvis eneste beskæftigelse er at stirre på os.
- At bevare roen, når vi møder gadehunde (og dem er der MANGE af), der ikke ser ud til at have spist i dagevis og godt kunne tænke sig en bid dansker.
- At prutte om prisen.
- At vurdere, hvilken påklædning, der passer til vejret.
- At forstå nordmændene.

Det vænner vi os aldrig til:
- At køkultur er lige så fremmed som rød grød med fløde.
- At det er bagende varmt kl. 9 om morgenen.
- At toiletpapir IKKE skal i toilettet, men derimod i en spand ved siden af toilettet... (Peruanske toiletter/afløb tåler ikke toiletpapir, og ja, det er den pure sandhed!)


LILLE OPDATERING ang. opholdstilladelse: Det ser ud til, at alting løser sig. Hvordan, må I ikke spørge os om; det er ikke os, der trækker i trådene, men efter sigende, har dem, som skal have styr på det, styr på det :) (Prisen for sætning med flest kommaer går til ovenstående)