Så kom dagen, da vi skulle spille med vores band. Ja, det lyder ret råt, ikke?? :) Vi ankom ½ time for sent i forhold til planen, men der var endnu ikke låst op... Ét ord: Peru-standard. Og da vi kom ind, virkede halvdelen af udstyret ikke, hvilket betød, at vi kun sang 1 ud af 3 sange - og jeg slap for at danse på nogen måde!
 |
| Selvom arrangementet er begyndt for 30 minutter siden, betyder det ikke, at folk er kommet... |
 |
| Vi står bare her og ser pro ud. (NEJ, jeg kan ikke finde ud af at vende billedet...) |
 |
| Arrangementet indledtes med en lille dans. |
 |
| Der var minsandten også skuespil. |
Bagefter hang vi ud i ungdomsgruppen - der skulle selvfølgelig spilles UNO, og det er ikke en hindring, at man er 20 personer og kun har et mikroskopisk bord. Peruanerne går meget op i at spille og lege (som man kan se på filmen nedenunder!!!), og det ville være under deres værdighed at lade os "Gringaer" vinde - hvilket betød, at jeg f.eks. fik ekstra kort, fordi jeg kom til at lave en bitte-lille fejl...
 |
| Mens vi sad og spillede, gik det op for mig, at jeg var den yngste, Pludselig følte jeg mig helt ekstrem moden af min alder ;) |
Kender du følelsen af at have 1 times gåtur i klam varme foran dig - helt alene? Der er ikke noget, man har mere lyst til end en lækker (billig) is. Så du går hen til den nærmeste kiosk på vejen (det er ikke svært, der er ca. 5 meter imellem dem), ser ned i fryseboksen, finder en is med mørkelilla papir og tænker: YES! Solbæris. Men det er ikke med solbærsmag, for på papiret står der "med smag af majs". Ja, majs! Sorte majs! Men det skal siges, at isen smagte fortræffeligt og er absolut anbefalelsesværdig. Omend det er lidt specielt at spise majs-is, men de sorte majs er meget søde og også velegnet til juice (!?)
Til slut: En fantastisk solnedgang. Når nu Karina ikke er her til at tage billeder af den, må jeg jo gøre det :) Hun kommer hjem i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar