onsdag den 3. september 2014

Endnu en fødselsdag

Med omkring 20 missionærbørn følger et lige så højt antal fødselsdage, og dagen i dag bød på endnu en af slagsen. Denne gang holdtes festen i parken, hvor der var sat balloner på gynger, klatrestativer og bænke, og der var rosinboller, is og lækker chokoladekage med smarties til alle gæster + børn og voksne, der lige kom forbi parken. Det må vi tage hatten af for; missionærernes evne til at komme i snak med fremmede mennesker, der stopper op for at se, hvad der sker. Det er da heller ikke hver dag, at omkring 40 nordmænd/danskere invaderer en offentlig park for at holde fest :) Der kom adskillige nysgerrige peruanere forbi, og det var dejligt at opleve, at de hurtigt var en del af fællesskabet og ikke følte sig udenfor. Også en fantastisk mulighed for at få sagt et ord eller to om grunden til, at missionærerne er der, og peruanerne er meget åbne for en snak. Det er nu altså hyggeligt, at "alle" på den måde er inviteret. Og hyggeligt var det! I Sydamerika er det tradition at købe piñataer til fødselsdage (store papfigurer fyldt med slik), som børnene så skal slå til, lige som til fastelavn. Se bare med på billederne, hvor hyggeligt vi havde det...

Uhm.... Absolut anbefalelsesværdig kage!

Dagens fødselar Jonas Mateo leger bowling med drikkevarerne.

Parken... og et udpluk af gæsterne.

Der ventes...

Og så går vi i gang!

Den stakkels piñata får slag!

Slik til alle ... her gælder først til mølle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar