Fredag aften fik vi besøg af lederen af ungdomsforeningen, Estefani, og skulle have en såkaldt "pijamada", der bedst kan oversættes til pyjamas-party. Vi vidste ikke helt, hvad det indebar, så vi var spændte!
 |
Der skulle købes ind... (Bare rolig - her er til hele ugen) |
 |
| Vi fik lavet lækker mad. |
Vores plan var at tage et slag tennis efter maden, men da vi kom ned til tennisbanen, var den optaget, så vi tog en tur på legepladsen i stedet. Især Karina var ellevild, og Estefani blev ved med at gentage "Está seria?" (Er hun seriøs?) hver gang Karina løb fra den ene sjove aktivitet til den anden!
 |
| Man bliver aldrig for gammel til rutsjebaner... |
 |
| Vipperne er overraskende svære at komme op på! |
 |
Vi lærte hende at spille Partners, og vi (Estefani og Ester) vandt selvfølgelig over de andre... |
Det gik op for os, at når man holder "pijamada" i Peru, er det meningen, man ikke skal sove. Vi har ikke billeder af, hvad der herefter skete, for 4 dødtrætte piger i nattøj, der ligger og halvsover i de mest mærkelige stillinger er ikke noget, man tager billeder af. Men hyggeligt var det!! Estefani foreslog, vi legede en slags spørgsmål-leg for at lære hinanden at kende, og vi kom igennem alt fra yndlingsbibelvers til definitionen på en drømmefyr (hvis der er nogen, som er interesserede i at kende Karinas svar på sidstnævnte spørgsmål, må I lige skrive til mig, så er jeg gerne behjælpelig!)
Det var en dejlig aften, og vi var glade for at lære Estefani bedre at kende. I må gerne være med til at bede for hendes arbejde i ungdomsgruppen og at hun må få styrke til at klare det, når hun samtidig har et arbejde og studerer. Bed også gerne for andre ungdomsledere i landet; de har ofte et meget stort ansvar og har brug for forbøn og støtte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar