Masser af sang!

Vi får sunget en hel del herovre, og især på det sidste har struberne været i sving.

I TORSDAGS øvede vi med de andre missionærer på et par julesange, som skal synges ved et adventsarrangement. Og vi må sige, at det var en fornøjelse at være med til! Hvis vi havde haft en film af det, kunne I få en lille smagsprøve, men altså... det har vi ikke, og vi vil heller ikke ødelægge "det-er-ikke-jul-endnu-stemningen" i Danmark... Selvom en 4-stemmig "O, Come All Ye Faithful" altså kan høres hele året rundt!

I FREDAGS var vi med til en "Whorship-aften" sammen med nogle af de andre fra sprogskolen; et amerikansk ægtepar åbner om fredagen deres hjem, og så står den på lovsang, vidnesbyrd, snak osv. Det var virkelig fantastisk at være med til at opleve, hvordan amerikanere, østrigere, rumænere og vi skandinaver kunne sidde i samme stue og være samlet om én ting; Jesus. Bagefter snakkede vi med flere af dem, og det gav en dejlig følelse af, at Gud kalder missionærer fra hele verden. I den forbindelse kan vi som BEDEEMNE nævne de andre missionærer; nogle af dem skal en tur i junglen, hvor der ikke engang snakkes spansk, så det er lidt af en udfordring, og andre ved ikke helt endnu, hvad deres opgave er her, de har bare følt et kald. Dem må I gerne være med til at bede for.

I GÅR legede vi korledere for en dag... Vi havde fået til opgave at lære peruanerne at synge, da vi i gruppen skal opføre forskellige ting til kirkens jubilæumsfest i november. Og der skal vi altså også synge. Det gik... ganske... okay... Indtil vi delte dem op i drenge/piger. Pigerne var gode, og drengene... kunne godt være gode, hvis de da ikke havde så travlt med at fnise og klage over, at sangen var alt for høj. Heller ikke her tog vi en film (men det skal I måske være bare en lille smule glade for... Hvis det går bedre næste gang, kan det være, vi filmer et lille udpluk.)

Et uddrag af det famøse kor.

Det er ikke så let at lære en sang, som man skulle tro :)

Efter øvningen var der UNO-turnering, hvor både Karina og jeg endte i finalen, hvilket vi var ret stolte af.

Præmien!

Intensitet til den store guldmedalje...!

Da det ville være alt for pinligt, hvis en dansker vandt,
brugte de alle midler for at vinde, så som at placere et kort i min jakkelomme
for at få mig diskvalificeret. Jeg opdagede det ikke, før de fnisende gik til bekendelse...

Men ingen af os løb med sejren - desværre. Efter vores logik vandt Karina dog, men... en turnering her forløber lidt anderledes end en turnering i Danmark. Åbenbart.

Og så i DAG blev vi en del af kirkens lovsangsband og brugte noget tid på at øve sammen med de andre på to sange, vi skal fremføre på lørdag. Så kom ikke og sig, vi ikke laver noget :)


Karina skal tilbage til Danmark på tirsdag (sådan er det, når søskende skal giftes), og I må også meget gerne bede for hendes rejse hjem, da vores rejse herud jo ikke ligefrem var problemfri...