Vi hænger meget ud med de unge fra kirken i weekenden, og vi vil gerne vise jer, hvordan man "hænger ud" her i byen. I går mødtes vi for at øve vores teater, og Karina og jeg fik minsandten endnu en rekvisit hver, som vi skulle holde, så vi føler os som skuespillets stjerner. Bagefter tog vi alle sammen på café i centrum, men det var taxaturen derhen, der var det mest interessante. Vi sad 5 personer på bagsædet i en faldefærdig, lille bil uden sikkerhedsseler (standard taxa), så det var intimt... Da vi ankom til caféen, som engang blev startet af norske missionærer og nu er blevet overtaget af peruanere (også kristne) legede vi en masse lege. Det burde sige sig selv (især efter bordtennis-episoden), at man i Peru ikke kan lege/spille uden at taberen skal have en straf, og denne gang var ingen undtagelse. Af ukendte årsager endte jeg igen med at tabe og måtte denne gang op på gulvet sammen med en anden taber, hvorefter alle de andre skulle "forme" os som en skulptur, og så stod vi der og så dumme ud. Hvad kan man lære af det: LAD VÆRE MED AT TABE I NOGET SOM HELST. Peruanerne går mere op i straffen end selve legen...
|
Så yndigt så det ud... |
Men vi hyggede os og fik snakket en masse, så det var en dejlig dag. I morges var vi så til "Adobo", som er en traditionel morgenmad, man spiser om søndagen - hovedsagelig, fordi det er godt imod tømmermænd. Det foregik i kirken (dog ingen tømmermænd her), og vi fik hver serveret en skål suppe med et ordentligt stykke uspecificeret kød i. Der var brød til og en MEGET stærk rød peber, som øjeblikkeligt ødelagde ens smagsløg resten af måltidet, når man tog en bid.
|
Ikke den morgenmad, vi er vant til. Men det smagte helt udmærket. |
Børnene havde forberedt en lille sang i kirken, så det var jo helt vildt sødt :) Der var også to, der havde fødselsdag, og det går ikke ubemærket hen. Man bliver pænt hevet op foran, hvorefter alle synger fødselsdagssang. Og undertegnede har fødselsdag en søndag.... Yeah...
I dag var vi til bibelstudie med de unge, hvor vi spillede UNO og klodsmajor og fik os nogle gode grin. Karina vil gerne tilføje, at hun var meget tæt på at vinde, da hun lagde arm med en af drengene, men der findes desværre ikke et foto eller en video af dette, så... om I tror på det, er op til jer selv.
|
Trætte efter en lang søndag! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar