100 måder din rejse kan gå galt på...

...burde være titlen på den bog, vi skriver, hvis vi havde tænkt os at skrive en! Ifølge planen skulle vi lande i Peru onsdag aften, men det kunne vi skyde en lang, hvid pind efter. For at sige det mildt. Historien er lang og kedelig, så lad os gøre den lidt kortere:

- Legoland-episoden kender I, hvis I da har læst første indlæg. Hvis I ikke har, så læs første indlæg ;)
- Vi tog flyet (uden problemer, whaaat??) til Amsterdam (dog alt for tidligt om morgenen, kl. 3:45 er ikke et tidspunkt at stå op på!)
- I Amsterdam tog vi flyet til Madrid (også denne tur forløb problemfrit - men SÅ STOPPEDE HELDET OGSÅ)

To trætte piger (ja, det er os) i Amsterdam.

- I Madrid var vi lige så blanke som et nypudset vindue. Lufthavnen var GRANDE for at sige det mildt, og vi løb fra den ene informationsskranke til den anden. Kun for at opdage, at vores fly fløj fra en terminal, der lå adskillige kilometer væk fra den del af lufthavnen, vi befandt os på = vi skulle tage en bus derhen.

- Så det gjorde vi - men nåede selvfølgelig ikke flyet, da vi stort set ingen tid havde til at skifte. Surt show!! - - Efter en lang snak med en sød dame, fik vi nye billetter, der betød en halv dags ventetid i lufthavnen inkl. endnu mere gratis mad :)

- Ifølge de nye billetter skulle vi først til Santa Cruz (som vi ikke engang vidste, hvor lå... Google foreslog Californien eller de Vestindiske Øer, men Bolivia var den heldige vinder.)

Ventetiden bød bl.a. på Starbucks, der nu ikke er populær i mine (Esters) øjne (guess why), men Karina er meget glad.

- Så var der 11 timers flyvetur foran os (flyet var naturligvis forsinket, men det var ikke mere, end vi kunne klare.)

- Ankomst Santa Cruz, Bolivia. Ventetid = 11 timer. Lufthavn = lille og forvirrende.

(Pyha, det bliver et langt blogindlæg - håber, I er med endnu)

- Nå, hvor kom vi fra? En dame ved check in'en i Santa Cruz fortalte os, at ingen egentlig vidste, hvor vores bagage var. Hun troede ikke på, den blev sendt direkte til Lima, og den var ikke i Santa Cruz. Så vi stod på flyet uden at vide, om vores bagage var i Madrid eller Lima (eller for den sags skyld i Beijing, det ville ikke komme bag på os). Inden vi kunne flyve, skulle vores håndbagage tjekkes igennem for stoffer (OG DET VAR GRUNDIGT) Kontrollørerne bladrede vores bøger igennem (hvem gemmer stoffer i en bibel?), kradsede på vores spilleterninger for at se, om de i virkeligheden var noget andet osv. To lyshårede piger, der rejser alene og påstår, de IKKE er søskende, selvom de begge hedder Jensen, virker åbenbart mistænkeligt...

- Ankomst Lima, Peru! Og vores bagage var i Lima (endelig havde vi heldet med os), men vi kunne dog først få fat på bagagen næste morgen... Så vi blev kørt på hotel uden skiftetøj eller andet nyttigt fra kufferterne. Her har vi så sovet og befinder os i dette øjeblik. Vi holder humøret højt, selvom det er hundekoldt (vejrudsigten siger 20 grader, men det tror vi IKKE på!! Et kort sekund troede vi, vi var landet i Grønland) Vi tager flyet til Arequipa om nogle timer, og det er vores endelige destination - forhåbentlig! For man ved jo aldrig, om flyselskabet vælger at sende os på en smuttur til Argentina eller Australien. Intet kommer bag på os mere :)

 P.S. Vi har allerede udvekslet kindkys med vores taxachauffør og glæder os til flere af disse akavetheder.