Hvad har vi så fået de sidste dage til at gå med? Tja... I søndags var vi til gudstjeneste i den menighed, hvor vi skal komme fast. Det var "El día de los niños" (børnenes dag), hvilket vist er en international dag, de bare fejrer ekstra meget her. Der var en del børn til gudstjenesten, og mødelederen fik dem op foran på nogle stole, hvorfra de bedre kunne se (også de lidt ældre "børn" på 14-15 år måtte pænt traske op til børneflokken; der var no mercy) Efter prædikenen fik hvert barn en bibel og en underkop fyldt med slik, småkager og chips, så man må sige, de forstår at fejre!
Ellers har vi haft vores første time på den norske skole, hvor vi præsenterede os og legede med børnene. Sproget er lidt en udfordring, da dansk og norsk altså IKKE er så ens, som man går og tror, så Miriam måtte fungere som tolk ind imellem. Det er en rigtig dejlig skole med fine faciliteter og en dejlig stor græsplæne. Man kan virkelig komme til at savne græs og frisk luft, når man bor midt i byen, hvor bilos, støv og skrald på gaderne er en del af dagligdagen.
Vi er nu over halvejs på sprogskolen. Her kommer lige et billede af vores søde lærer, Abi, der bare er verdens gladeste menneske og kan grine af den samme joke mindst 7 gange.
Det er hende, der fortalte os om vigtigheden i at have solcreme på, da ozonlaget over Arequipa er ekstremt tyndt! Uv-indexet i Danmark kommer maks. op på 7 i Danmark, mens det her kan snige sig op på de 17. Så solcreme med faktor 50 er et absolut minimum, og det er lovpligtigt for f.eks. politibetjente at bære hat og smøre solcreme på hver 2. time... Det er helt seriøst...! Så jeg begav mig ned til apoteket for at få fat i noget solcreme, og damen behøvede kun at se på mig i 5 sekunder, før hun langede en faktor 90 over disken. Det ER altså ikke til at spøge med.
I morgen står den på sprogskole, og bagefter tager vi en tur på markedet for at udforske de gode sager :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar