Vores dag startede ud med gudstjeneste sammen med familien Leinum, og bagefter ville de tage os med på en lille sightseeing i Arequipas centrum. Vi tog bussen (læs: indvolde-shakeren), der absolut ikke tog farten af ved diverse vejbump! Det var som at være en tur i Djurs Sommerland, bare billigere.
Lille Nathalie hyggede sig på mors skød med nogle kiks. Hun klarede turen ret flot!
På vejen op til Plaza de Armas (centrum) så vi en masse flotte bygninger, og den her var klart en af de mest imponerende!
Der var duer over det hele! Mon ikke, de er lidt misundelige på Frederik og hans is?
Selvom der var mange turister, var der også små, hyggelige gader. Og millionvis af souvenirbutikker, hvor man kunne købe vaskeægte Peru-souvenirs. Altså ponchoer, legetøjslamaer, lækre sweatre og huer osv. Priserne var så lave, at vi havde lyst til at købe hele molevitten, men fornuftige, som vi er, holdt vi os på måtten. Vi sagde farvel til familien Leinum, og så var det tid til at gå lidt rundt på egen hånd.
Vi kom ind i et sandt paradis af en butik, hvor man kunne købe hårbånd, sløjfer, neglelak, undertøj, hatte, solbriller osv. til priser, der var så lave, at vi ikke engang gider nævne dem. Men fornuften sejrede igen (kom ikke og sig, at vores viljestyrke fejler noget!)
Men pengene brændte lidt i lommen, og denne smukke, pink sommerhat til 10 kr. var et must-have. Det kan I vel nok forstå?? :) (Og mor, hvis du ser det her, så ved jeg godt, at jeg lige har købt en anden sommerhat, man altså... den her er pink...)
Karina forelskede sig i de mange, flotte, farverige tasker, men vi har jo et helt år til at købe ting og sager i, så... nok må være nok! Det er 100% ikke sidste gang, vi besøger det marked.
MEN... (og der er altid et men, når vi er på tur...) Vi havde jo aldrig været der før og kunne ikke rigtig finde hjem igen. Vi er jo et par uafhængige og selvstændige kvinder, så vi mente nok, vi kunne gå hjem, selvom vi ikke rigtig vidste, hvilken retning, vi skulle gå i. Eneste pejlemærke var vulkanen "El Misti", der ligger i nærheden af vores bygninger, så vi fulgte bare efter bjerget - og burde have vidst, man aldrig kan stole på vulkaner! Vi kom længere og længere ud på bøh-landet (det er nu, diverse nervøse fædre skal stoppe med at læse), og selv Karinas stedsans begyndte at svigte (så er det slemt!) Da vi til sidst befandt os på en gade, vi ikke havde set før og fik nogle gebrokne, engelske gloser, vi ikke har tænkt os at gentage, smidt i nakken af byens bumser, var det tid til at give op og finde en taxi.
Her er lige et stemningsbillede af Karina, fordi hun er så lækker.
Taxaen bragte os sikkert hjem, og nedslåede gik det op for os, at vi havde vandret i den forkerte retning og næsten havde været på vej op ad bjerget. Ufrivillig bjergbestigning, kan man kalde det. Men vi kom hjem og slapper nu af i sofaerne med dyner og Oreo og gør os mentalt klar til en skoledag i morgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar