ADVARSEL: Langt blogindlæg :)
Det er lørdag, og vi havde bestemt os for at gøre hele lejligheden ren, vaske tøj, bage boller og lave lækker mad. Som overskriften antyder, lykkedes ingen af delene (i hvert fald ikke i første forsøg). I kommer nu med på en rejse gennem vores dag.
Vi ville vaske tøj. Det er jo en ganske ærlig sag, men vaskemaskinen er ikke, som vaskemaskiner er flest. Der er en frygtelig masse knapper, og så larmer den voldsomt hele tiden. På et tidspunkt lød det, som om hele maskinen var væltet, men da vi kom løbende, stod den ganske roligt på sin plads og lo hånligt ad os. Vi forventede at få besøg af nogle irriterede naboer, men der kom ingen, så måske er de vant til det.
Gær er (åbenbart) ikke til at få fat i her. Ikke engang det helt store supermarked havde det! Vi havde spurgt flere medarbejdere og vadet hele centret igennem, men uden held. På vejen hjem kom vi forbi en lille kiosk, og tænkte, at vi måske havde heldet med os her. Tro det eller ej, men damen fandt en lille pose tørgær frem, som vi gladeligt betalte 2 kr. for. Eller... vi troede, det var tørgær. Først da bollerne ikke hævede, og vi så nærmere på posen, fandt vi ud af, at de var bagepulver.
Sådan ser boller ud, når de ikke har hævet. De smagte egentlig okay, men var meget klistrede.
Vi havde heller ikke noget bagepapir, så brødet klistrede lidt (lidt??) til risten.
Efter vores bage-"succes", lå der et helt bjerg mel og andre gode sager på gulvet, så vi fandt støvsugeren frem. Den ligner ikke en, der hører hjemme i dette århundrede (eller dette årtusinde for den sags skyld), og vi kunne da heller ikke få den tændt. Jeg havde hentet kosten, da der pludselig lød en masse hvin fra Karina, der havde fået den til at virke - nu kørte den rundt på må og få - HELT AF SIG SELV! Vi har en lille video af det:
Så tog vi i byen for at købe noget af den lækre, billige frugt, der fås overalt, og vi endte med at købe nogle frugter, vi kendte (æbler, pærer, appelsiner) og så nogle maracas-lignende frugter + det, der lignede en melon.
Frugt med skræl, der skal spises, skal ligge i vand med jod, ellers kan man hurtigt blive syg af bakterierne.
Nå, men da vi begyndte at skære i melonen, sivede en klam, grøn væske ud. "Måske er det ikke en melon", tænkte vi, og skar dybere. Da var det, syndfloden kom. En lind strøm af væske og kerner plaskede ned i den skål, vi havde sat i vasken til samme formål:
Det VAR en melon, men ikke den bedste af slagsen.
Så kom tiden, da vi skulle lave mad. "Nu kan de da ikke have lavet flere ulykker", tænker du... Hahahahahaha!!! Karina fik langt om længe gaskomfuret til at virke, og vi satte en gryde med vand på til at koge lidt pasta. Jeg fandt aldrig ud af, hvad der var galt, da gaskomfurer ikke er min stærke side, men Karina blev ved med at trykke på knapper og slukke og tænde for det ene og det andet, så det lugtede af gas i hele køkkenet. Jeg stod bare og så på og forberedte mig langsomt på at lide en smertefuld død i et gasfyldt køkken med en emhætte, der ikke virker.
Vi kogte noget vand i en elkeddel, og så kunne pastaen hygge sig i vandet. Men det hyggede sig så meget, at vi glemte det = pastaen stod i vand i så lang tid, at det blev til pastasuppe, der smagte af dej og melboller.
Kyllingen var i det mindste mega lækker!
Så alt i alt så vores middag sådan ud: Smatmelon med smatpasta og kylling...
(Vi måtte dog finde vores elskede pakke med rugbrød frem, da det kun var kyllingen, der kunne spises)
Her til sidst har vi lige en smuk solnedgang... For at opveje den dårlige stemning fra de andre billeder :)
Tjaa.. i det mindste er det da en flot solnedgang! :)
SvarSlet