fredag den 8. august 2014

Forslag til gaver, I kan sende til os

Som I nok har set, er der en lille rubrik med en adresse her til højre på vores blog. Den er til breve/pakker, hvis I skulle være i tvivl. Man hvad sender man lige til to piger i Peru?? Vi ved, det er det, I alle sidder og tænker, så her er svaret:

Forslag til pakker:

- STRØMPEBUKSER er vildt dyre hernede (1 par = 50 kr!), og de er uundværlige pga. den mærkelige temperatur, og det er lidt for uanstændigt at gå uden, da vi så tiltrækker os unødvendig opmærksomhed. Og der er INGEN peruanere i Arequipa, der går i kjole/nederdel, så et par hvide danskerben kan ses på 10 km afstand. Alt i alt, er nylonstrømpebukser altså vigtige, hvis vi vil gå i kjoler, der ikke går helt ned til jorden.

- LAKRIDS er en by i Rusland hernede. Vi kan få anis-te, og det er så det... Forklarede lakrids for en af vores lærere på sprogskolen, og hans ansigtsudtryk sagde det hele: Lakrids er ikke velset hernede! Folk spiser det ikke, fordi det ikke er sødt. Og her skal slik være sødt!

- BILLEDER til vores bare vægge i lejligheden. Vi har lige købt en omgang elefantsnot, og det skal bruges! Alle billeder er velkomne, især smukke billeder af jer (vores flotte venner), men de skal helst være anstændige, tak ;)

- HILSNER. I er alle sammen så langt væk, så en lille hilsen ville bare være fantastisk. Den kan også komme op på væggen, så vi kan gå og glæde os over den.

- (GOD) CHOKOLADE. Vi ved ikke, om det overhovedet er lovligt at sende pga. told og alt muligt andet bras, men Karina lider af akut chokolademangel, og jeg (Ester) ved ikke, hvad jeg skal gøre, hvis hun ikke snart bliver fodret. Vi købte chokoladeis i dag, så hun kan nok godt klare sig et stykke tid endnu, men hvem ved... Jeg tør ikke tænke på, hvad hun er i stand til ;) 10 stk. Ferrero Rocher koster 70 kr. og 1 plade Rittersport 30 kr. hernede, så det er ikke hverdagskost.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar