Missionærmøde

Hver tirsdag samles missionærer og volontører i et af hjemmene og holder møde sammen. Vi var til det i går og er rigtig glade for, at vi har den samling. Mødet starter med, at vi synger nogle sange (på en blanding mellem dansk, norsk, engelsk og spansk), og bagefter er der en andagt. Så er der tid til at dele noget med hinanden, hvilket er en rigtig dejlig mulighed, da vi jo alle føler os lidt fremmede her i Peru (også dem, der har været her i flere år kan have brug for at trække sig lidt tilbage i et selskab, der er lidt mere hjemligt). Nogle gange er der nadver til missionærmødet, og det er også fantastisk at kunne være sammen om. Vi slutter af med at bede sammen, og så er der et traktement af en eller anden art.

Vi er rigtig glade for at være en del af det dansk/norske arbejde hernede, og alle missionærerne er super flinke og har taget godt imod os. Det er jo lidt en ny kultur, vi har bevæget os ind i, men vi begynder at føle os mere og mere integrerede :) (Karina er nu så integreret, at hun har fundet ud af, hvornår man løber over vejen uden at blive kørt ned, mens jeg stadig frygter for mit liv og ofte lades tilbage på den anden side...) Men selvom det er en ny kultur, er der ting, vi helt sikkert vil mangle, når vi kommer tilbage til Danmark. Her er en meget stor åbenhed omkring religiøsitet, f.eks. ses der bibelvers på bagruderne i mange busser, og på huse/biler/taxier kan der stå sætninger som "Jesus er vor konge" eller "Herren er min hyrde." Selvom katolicismen er meget udbredt her, ser vi alligevel mange, små lutheranske kirker. I bussen forleden dag kom der en mand ind, som stod i midtergangen og begyndte at snakke løs. Først angrede han alle sine synder og bad om tilgivelse for dem (mens alle hørte på), og bagefter holdt han en mini-prædiken, der mundede ud i en velsignelse af dem, der ville give ham en lille skilling. Han havde en eller anden sygdom og gik rundt og samlede penge ind - og så steg han af bussen. Det var en lidt speciel oplevelse, men man kan ikke lade være med at tænke, at hvis det havde været i Danmark, ville folk nok have afbrudt ham eller bedt ham smutte.

- Mirjam, som vi skal bo sammen med os, kommer til Arequipa i morgen (efter planen), og I må gerne bede om, at hendes rejse bliver bare en anelse lettere end vores, og at hun kommer godt hertil!
- I må også meget gerne bede for de mange små, lutheranske kirker i byen; at de må kunne overleve, selvom der kommer så få mennesker og katolicismen er så dominerende.