At købe ind i Peru... (Mission Impossible)

Så har vi haft vores anden skoletime på den norske skole - gymnastik. Taget i betragtning, at der kun var tilfælde af gråd 4 gange og episoder med skænderier omkring 3 gange, gik det egentlig ganske godt! Og det er lidt af en udfordring at irettesætte børnene, når de bare svarer med et "jeg forstår dig ikke." Så måske burde vi bare begynde at lære norsk, hvilket næsten er uundgåeligt med al den omgang med nordmænd. Vi er også begyndt at låne norske bøger, da skolen har et udmærket bibliotek med flere gode bøger, der ikke er oversat til dansk.

Vi var ude at handle i går, og det bliver vi simpelt hen nødt til at fortælle jer om - så garanterer vi, at I fra nu af vil være taknemmelige for Danmarks effektive ekspedienter. For det første er det ikke specielt let at finde en kasse at betale ved. Der er nemlig en kasse til "maks 5 varer", kasser til folk med specielle behov (gravide, handikappede, børnefamilier, gamle osv.), og så er der endelig de normale kasser. Vi stod i kø i uendeligt lang tid og havde næsten købt et eksemplar af alle de spændende ting, der springer én i øjnene, når man venter ved kassen, da manden foran os spildte en bøtte med en slags dressing på rullebåndet. Dét magtede vi ikke at vente på, så vi skiftede kø, hvorefter vi stod i hundrede år, fordi kassedamen ikke kendte til ordet "effektivitet." Det er altså ikke løgn, når vi siger, at hun tog 10-15 minutter om at bippe alle vores ting og pakke dem i poser (for det gør man i Peru!!) Desuden fandt vi bagefter ud af, at hun havde scannet mange af varerne forkert ind, bl.a. kostede Karinas tandpasta pludselig det dobbelte, og vi betalte 40 dkr. for et glas pesto til 11 dkr. Øv! Det skal dog siges, at der er god service på andre punkter, f.eks. kan man få en ekspedient til at hjælpe sig med at handle ind, og der står folk klar, når man kommer ud, som får fat i en taxa og hjælper med varerne.

Men vi fik købt ind, og det var hovedsagen!

Og jer, der tror, vi stadig er helt hjælpeløse i et køkken; her kommer lige lidt billeder af mad, vi altså selv har lavet! Tro det eller ej. Karina har også bagt en lækker kanelkage i dag, så vi er ved at få styr på det.

Læææækker mad :)

Ellers har vi det stadig godt. Karina har fundet en lille killing i det område, hvor skolen er, så hun er rigtig i sit es! Og i aften skal vi spise på restaurant sammen med alle missionærerne, så det bliver festligt.