Jordskælv #2

Én ulykke kommer sjældent alene. I går, da vi sad til undervisning på sprogskolen, hørtes pludselig en buldren. Vi tænkte ikke nærmere over det, da der altid er larm i byen, før vores lærere konstaterede, at lyden stammede fra endnu et jordskælv. Folk reagerer meget forskelligt; Karinas lærer hev Karina med sig, og sammen løb de i sikkerhed, mens min lærer sagde: "Egentlig burde vi gå ud på badeværelset, da det er det sikreste sted, meeen... der sker alligevel for det meste ingenting." Det var også et ganske lille jordskælv, men nok til, at man kunne mærke rystelserne og se døre og vinduer klapre. Generelt opfører folk sig ganske normalt, da de er vant til jordskælv, og dem, der kommer til skade, er for det meste dem, der går i panik. Så nu har vi altså prøvet det! Det bliver en anden sag, når vi en dag er hjemme i vores lejlighed på SYVENDE SAL, og der kommer et jordskælv...

I går var vi på shoppetur i byens centrum, og hvor vi før har eftersøgt kjolebutikker, blev vi nu bombarderet med hundredevis af lyserøde candy floss-skørter og gallakjoler, der fik os til at tro, at vi befandt os i et modehus i New York. Priserne vidnede dog om, at vi stadig var os i Peru (hvis der er nogen, der har planer om at gifte sig snart, kan vi godt fikse en billig brudekjoler, de koster fra 500 dkr. og op og er virkelig flotte! Og pyntede! Og ligner marengs med pailletter på!)

3 etager med kjoler.... og KUN kjoler! 

I morges fik vi en sms fra en af missionærerne, der lige ville meddele os om, at der i dag ikke er noget vand i hele byen. Det er sådan, at der en gang imellem bare bliver lukket for vandet, da byen åbenbart ikke har nok vand til alle indbyggerne. Det skete så i dag, så vi tænkte med gru på en eftermiddag uden drikkevand, bad eller toiletbesøg, men til vores store glæde, gik det ikke ud over os. Vi bor åbenbart et i et boligområde, hvor der er store vandforsyninger, så mens resten af byen tørster, fungerer sprinkleren i vores lille park (og alt andet vand) udmærket. Lidt flabet, alligevel...

Det er lidt af en klimaforandring at komme til Peru, og det er især gået ud over mit (Esters) hår! Jeg taber det hurtigere, end Usain Bolt kan løbe 100 m., og det ligger overalt i lejligheden. Måske har I set mig med hår på hovedet for sidste gang. Karina var ikke sen til at foreslå, vi kunne sælge det på markedet, og hvis det fortsætter sådan her, må vi kunne tjene en formue. Heldigvis er Peru et land med gode helseprodukter, og efter at have talt med forskellige personer (der tog mig mere eller mindre seriøst) har jeg erhvervet mig forskellige midler. Vi fandt dem i en butik, der solgte en masse specielle varer, og vi fik også købt solsikkekerner (så skal der bages rugbrød!!) og kakaopulver (Karinas øjne strålede som solen ved tanken om endelig at kunne bage sin elskede chokoladekage, og vi andre strålede med, for vi har hørt, at den er god.)

Sådan ser ens morgenmåltid ud, når man vil have sit hår tilbage.
Quinua pop, havregryn med kiwicha og brasilianske paranødder.