Er allerede løbet tør for fancy overskrifter

Vi lever endnu! Til trods for, at vi i går gik over en vej selv UDEN hjælp (det ligger lidt i ordet "selv"), og vi mistede ingen lemmer. Folk kører som gale og dytter, som om de aldrig har bestilt andet. Hvilket de muligvis ikke har. Men ellers er folk meget flinke og gæstfrie. En mand i bussen tilbød mig (Ester) sin plads i dag, men om det var fordi, jeg så gammel eller gravid ud, vides ikke... Måske han bare var rar. (Efterforskningen er sat i gang.) Forresten koster en bustur 1,6 kr. uanset hvor i byen, du skal hen!! Det er lige til at overkomme, ikke sandt??

Ellers hygger vi os på sprogskolen. Billedet herunder er fra en park lige over for, og i det hele taget er Arequipa fuld af små, søde parker. 

Det ses ikke, men på billedet er der en lille fugl, der siger som en robot eller et rumvæsen.

Den er ret sød.

På sprogskolen går der også en anden pige, Esther (ja, korrekt!!) fra Østrig, som jeg har timer sammen med (hun er rigtig sød, og Karina får praktiseret lidt tysk med hende), mens Karina chiller for vildt med de to søde nordmænd-missionær-kvinder, som vi allerede har en del at gøre med. Vi bliver inviteret på middag hele tiden og prøver de forskellige specialiteter herfra (indtil videre fortjener hushjælpene en elite-smiley). 

Vi er næsten kommet os over vores jetlag; nu er det alle hønsene og de mange gadehunde, der tror, de er med i 101 dalmatinere, der vækker os. Sproget klarer vi ganske fint, men der er mange fælder, man skal på med at falde i. F.eks. siger man "está bien" til taxa-chaufføren, når man har nået sin destination, men kommer man til at sige "está bueno" (som er meget tæt på), har man pludselig fortalt ham, at han er lækker. Det kan da godt være, at han er det, men det er nu fint at holde en vis distance alligevel ;)